Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
imellem været en Forkjæmper for denne Teori —
men personlig hadde han ikke hat Lyst til at ofre sig.
Av Barnene kjendte han kun Eugenie, til hvem
han selv hadde invitert sig som Fadder med den
Begrundelse, at han aldrig var Fadder til andre
end uegte Barn. Da Kapteinen og Oline
derefter giftet sig, og han blev anmodet om ogsaa
at være Fadder for de andre Barn, sa han plent nei.
Han gav dem allikevel hvert sit Sølvbæger,
hvilket som vanlig tilfalder de Unger hvis
Forældre har faat Kirkens specielle Velsignelse.
Eugenie var Kapteinens Hjertebarn og
Kommandantens Yndling. Om hende og hendes
Fremtid snakket de to gamle Venner ofte. At hun
skulde og maatte komme op paa sin Fars sociale
Nivaa, det var de begge enige om, men
hvorledes dette skulde foregaa, det var ialfald for
Tiden umulig at si. De bare tænkte sig hende
engang i Fremtiden som en fuldendt Dame, der
ved en lysende Egteskapsforbindelse kom til at
indta en fremskutt Stilling i Samfundet.
De la Planer og bygget Luftkasteller for Eugenie,
men Samtalerne endte som oftest i en litt
mismodig Stemning, da de følte at de bygget paa
Sand og at de i Virkeligheten ikke magtet at hjælpe
hende. Saaledes gik Tiden. Eugenie skulde
konfirmeres.
„Jeg vil komme og spise Middag hos dig den
Dag,“ sa Kommandanten.
„Aa det kan ikke bli nogen Hygge for dig,“
svarte Kapteinen undvikende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
