Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Har jeg fortjent det? Hvorfor skal Skjæbnen,
som vi pleier si, straffe mig par Excellence i Livet?
Jeg har vel ikke været større Synder end de fleste
andre som nu sitter og soler sig i Glæde og
Velvære."
„Enhver er sin egen Ulykkes Smed, det er
Summen av min Livserfaring. Men, kjære
Stenborg, la os række hinanden Haanden og prøve
paa at fange ind de Solstraaler Livet endnu kan
gi os. Jeg var saa glad fordi De vilde komme
hit idag — og nu faar vi se at gjøre det bedste
ut av det. Nu har vi faat sagt det vi vil og
bygget en stille Bro imellem os, ikke sandt?"
Han grep begge hendes Hænder, bøiet sig
over dem og kysset dem varmt.
Saa ringte det paa Entréklokken og
Kommandanten traadte smilende ind.
„Brrr — hm — ikke for sent, haaber jeg —
ikke for tidlig heller, haaber jeg —Brrr—hm-—
Brrr— „To Drosler sat paa Bøkekvist — to gode
Venner var de visst–––––ha-ha-ja, saa sier
Digteren —hm Brrr— elskværdig av Dem,
Frøken Lövenhjelm, at samle os litt ældre Kavalerer
om Deres bedaarende Person —hm —Brrr.“
Frøken Lövenhjelm præsenterte
nu„sinVenin-de“Madame Dueos for Herrerne. Det var en
gammel, fransk døvhørt Dame med Hørerør. Hun
hadde oprindelig kommet til Frøken Lövenhjelm
som Selskapsdame, men hun var forlængst
ind-registrert som fast Husinventar.
Frøken Lövenhjelm tok Kapteinens Arm, mens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
