Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Kommandanten galant førte Madame Dueos
tilbords. Han skrek de sirligste franske Vendinger
i Hørerøret, mens Madame nikket og smilte til
stor Fornøielse for de andre.
Da han fortalte at Kapteinen hadde været et
Aar i fransk Krigstjeneste, ropte hun begeistret:
„Vive la France, vive 1’armé!
De to gamle Herrer var rigtig i sit Es og nød
den utsøkte Middag og de gode Vine.
Kapteinen frydet sig ved at haandtere det gamle
solide Sølvservice og skjænket med Velbehag av
de tykmavede slepne Vinkarafler. Det var
akkurat som at træffe igjen gamle gode Venner fra
en længst forsvunden Tid.
Kommandanten overtraf sig selv i smaapudsige
Ordspil og Smaahistorier fra Ungdomsdagene.
Madame Dueos titulerte ham for Monsieur
le colonel, hvilket han syntes var overmaade
elskværdig og takket hende for Avancementet.
„Ja, er det ikke det jeg sier, Kaptein,
Kvinden har aldrig forbigaat mig. Honni soit qui mal
y pense! Skaal!"
Da de to Venner gik hjem, var de begge
oplivet og tilfredse. De var enige om at de hadde
hat en straalende hyggelig Dag.
Kommandanten lo i Skjegget og mumlet for
sig selv: „Jamen hadde jeg for éngangs Skyld
en god Idé— hm— Brrr— hm!“
Flere Ganger i Vinterens Løp hadde de
saa-danne „diners intimes" hos Eugenie Lövenhjelm,
indtil hun utpaa Vaaren meddelte at nu vilde hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
