Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Del - 12. Van Mitten fortæller en Tulipanhistorie, som maaske kan interessere Læseren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Ahmet havde ikke undladt at sende Brev ogsaa fra
Aleschki. Da de atter var i Vognen og paa Vejen til
Perekop, spurgte Seigueur Keraban sin Brodersim om
han havde husket ogsaa at sende de bedste Hilseuer til
hans Ven Selim.
— Det har jeg, Onkel, svarede Ahmet, og jeg har
tilføjet, at vi gjør os al Umage sor at naa Skutari saa
hurtig som muligt.
— Det har du gjort ret i, og du maa ikke undlade at
sende dem Efterretninger, hver Gang vi kommer forbi
en Poststation.
— Des værre kau vi jo aldrig faa Svar paa vore
Breve, svarede Ahmet, vi veed jo aldrig forud, hvor vi
vil standse næste Gang.
— Det er sikkert. tilfojede van Mitten.
-— Men det er sandt, sagde Keraban og vendte sig
til sin Ven fra Rotterdam» jeg synes ikke, De er meget
flittig til at correspondere med Fru van Mitteu. Hvor-
ledes vil denne udmærkede Dame optage det?
—- Fru van Mitten? · . . udbrod Holloenderem
— Ja.
—— Fru van Mitteu er visselig en meget agtværdig
Dame. J hendes Egenskab as Kvinde kan jeg ingen
som helst Vebrejdelse gjøre hende, men som Livsledsager-
inde . . . Men, Ven Keraban, hvorfor skal vi tale om
Fru van Mitten?
—— Fordi hun, efter alt, hvad jeg saae, lod til at
være en særdeles elskværdig Dame-
— Ja saa? . . . sagde van Mitten, som om det
var noget ganske nyt for ham.
—— Har jeg ikke talt med Vegejstriug om hende til
dig, Ahmet, den Gang jeg kom hjem fra Rotterdam?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
