Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Del - 12. Van Mitten fortæller en Tulipanhistorie, som maaske kan interessere Læseren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
— Jo ganske vift, Onkel.
—- Og under min Rejfe, var jeg ikke da aldeles
indtagen af hendes venlige Modtagelfe?
— Ja saa . . . gjentog van Mitten.
— Imidlertid, vedblev Keraban, mindes jeg nok, at
hnn af og til havde nogle besynderlige Luner . .
hitheriske Smaaanfald . . . Men det er uadskilleligt fra
Koinderne» og naar man ikke kan finde sig i det, skal
man heller aldrig gifte sig. Det Parti har jeg nn taget.
—— Og De har handlet klogt, svarede van Mitten.
— Holder hnn bestandig saa meget af Talipaner?
— Bestandig.
— Hor, van Mittcn, lad os tale aabent. jeg synes,
De er faa kolig. naar Talen er om Deres Kone.
— Kolig er et alt for mildt Udtryk om mine
Folelfer over for hende.
— Hvad siger De! udbrod Keraban.
— Jeg siger, svarede Hollrenderen« at jeg rimeligvis
aldrig vilde have talt iil Dem om Fra van Mitten;
men da De felv bringer det paa Bane, og siden Til-
fældet forer os ind derpaa, faa vil jeg gjøre Dem en
Tilftaaelfe·
—- En Tilftnaelfe?
— Ja, Ven Keraban, Fru van Mitten og jeg er
nu skilte.
— Skilte, udbrød Keraban . . . efter fælles Over-
enskomft?
— Ja. efter fælles Overenskomst.
— Og for stedse? . . .
— For stedse-
— Fortæl mig dog mere derom, med mindre Sind-s-
bevckgelfen . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
