Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Del - 13. Efter at have holdt Stand imod sit Æsel holder Seigneur Keraban Stand imod sin værste Dødsfjende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
— Og ved Allah, Ven Selim» raabte Keraban, De
kom i rette Tid! . . . Uden Dem vilde vi have været
fortabte . . . Og vi kæmpede dog tapvert i vor lille
Kreds-
—— Ja, tilfojede Seigneur Yanar, selv min Søster
har viist, at hun i Nedssald kunde fore Vaaben.
— Hvilken Kviudel mumlede van Mitten.
Det forste Daggry begyndte nu at lyse i Øvri-
zonten Nogle enkelte Skyer sarvedes allerede af Dagens
første Straaler-.
— Men hvor er vi. Ven Seli1n? spurgte Seignenr
Keraban, og hvorledes har De kunnet finde os her, hvor
en Forrreder havde loklet vor Karavane l Baghold . . .
— Langt fra vor Vej maaske? tilfojede Ahmet.
— Nej, mine Venner-, ingenlunde, svarede Selim.
J er ganske rigtigt paa Vejen til Skntari, nogle Mil
fra Havet-
— Virkelig? stammede Kerabate
— Bosvorus’s Bredder er der, tilfajede Selim og
strakte Haanden ud mod Nordvest.
— Bosporus’s Bredder? udbrod Ahcnet, og som
efter en fælles Indflydelse skyndte alle sig op paa Klip-
perne for at kunne se ud.
— Se! . . . sel sagde Selicn.
Efterhaanden som Dagen toin mere og mere frem,
aabenbarede et Slags Fata-Morgana alt. hvad der laa
under Horizontem Det var, som om Højene. der be-
grænsede Sletten, gik ned i Jorden lig et Swtstykke paa
Theatret.
— Havetl . . . Det er Havet! raabte Ahmet
Og alle gjentog med ham:
— Havets . . . Havetl
sf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
