Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Historisk Oversigt over den gammelnorske Videnskabeligheds og Literaturs Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Judledning·
fremtidig selvstændig og eiendommelig Aandsudvikling, endogsaa under
Paavirkning af fremmed Indflydelse
Flere Begivenheder stødte nu i det 9de og 10de Aarhundrede
sammen, hvilke mægtig fremskyndede denne Aandsudvikling. De bekjendte
normanniske Sotoge bragte de nordgermaniske Folkefærd i stadig Be-
røring med dannede europaeiske Nationer nær og fjærnt. De Skarer
af dem, som nedsatte sig i England, Frankrige, ja endog paa fjærnere
« Steder, opgave ikke strar sine Forbindelser med Hjemmet, og den
Kultur, de tilegnede sig i sine nye Bosteder, virkede tilbage paa deres
Landsmænd iNorden De indre Forholde i selve Norden vandt en
større Fasthed, da de mange smaa Stater, i hvilke Folkestammen hidtil
var splittet, samlede sig i tre større Riger, Morge, Sverige og Dan-
mark, hvert omfattende sin Green af den. Christendommen fandt endelig
Indgang hos dem, medførende ikke alene en Formildelsei Sederne,
men ogsaa en Masse af- nye Kundskaber og nye Midler til at gjøre
baade disse og de fra ældre Tider hos Folket selv nedarvede frugt-
bringende.
Hvorledes denne aandelige Rørelse virkede paa de tvende Folkefærd
af den nordgermaniske Stamme, Svearne og Danerne, ligger det
udenfor Maven af nærværende Fremstilling nærmere at omhandle. Vi
skulle her indskrænke os til at betragte dens Indflydelse paa Mord-
mændene, paa disses aandelige Udvikling.
Da Norge under Harald Haarfager kort efter Midten af det 9de
Aarhundrede samledes til eet Rige — med hvilken Begivenhed dets
egentlige Historie kan siges at begynde, — stod Folket der ingenlunde
tilbage for de tvende andre Greiie af den nordgermaniske Stamme i
den ovenfor paapegede Dannelse. Der er tvertimod al Grund til at
antage, at ligesom den norske Green af Stammen var den, der havde
holdt sig mest reen fra Blanding med fremmede Folkesærd, saaledes
var den samme ogsaa i Besiddelse af den rigeste og mest uforvanskede
Tradition fra Stammens Fortid. Ikke før vare Nordmændene begyndte
at føle sig som Medlemmer af et større Statsforbund med en Konge
i dets Spidse, at nyde en større Fred og Sikkerhed i sit Lands indre
Forholde, — før ogsaa en Stræben yttrede sig hos dem efter at samle
og forbinde deres hidtil spredteKundskabsskatte. Disse skulde nu komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>