Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Historisk Oversigt over den gammelnorske Videnskabeligheds og Literaturs Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Oversigt. . 13
en videre Kreds, et større Heelt tilgode. Enekongen og hans Omgivelser,
der nu dannede Middelpunktet for det hele Riges Styrelse, maatte jo
søge at erhverve sig Kundskab om alle de Traditioner, paa hvilke
Religions- og Retsforfatningen i Nigets forskjellige Dele fraOldtiden
af vare grundede; de maatte sætte sig ind i de historiske Forholde, som
hermed stode i den nøieste Forbindelse; den styrende Magt maatte over-
hovedet tilegne sig og tage i sin Tjeneste al den Oplysning, alle de
aandelige Evner, som blandt Folket fandtes og vare villige til at gaa
den tilhaande. Det hele Folks aandelige Virksomhed fandt saaledes nu
et Slags Middelpunkt, mod hvilket dens Stræben kunde rette sig, hvor
al den Viden kunde samles, der før havde tilhørt enkelte Fylker eller
Hereder eller Ætter, og hvorfra den igjen i en forædlet og almeengyl-
digere Form kunde udstrække sig over alle den samlede Stats Medlemmer.
Denne Form kunde alene tilveiebringes ved Overleveringens Uddan-
nelse og Fuldkommengjorelse Folket kjendte, som forhen er sagt, Skrift-
tegn, Runerne nemlig, —- men det kjendte endnu ikke nogen bekvem
Maade at bringe dem til Anvendelse i større Udstrækning end til de
allerkorteste Optegnelser paa Steen eller Træ; det havde desuden en
afgjort Forkjærlighed for det levende Ord. I den mundtlige Over-
levering formedes altsaa fremdeles de fra forskjellige Landsegne sam-
mensankede Skatte af Tænkning og Erfaring, hvilke nu skulde anven-
deliggjøres for det hele Landsfolk. Ved paa denne Maade at benyttes
vandt den mundtlige Overlevering hos Nordmændene en høi Grad af
Udvikling Den omfattede snart en Rigdom af Aandsfrembringelser i
poetisk, religiøs, historisk og politisk Retning, hvilke allerede havde antaget
en saa afrundet og bestemt ydre Form, at de kun ventede paa Mænd,
der havde Øvelse nok i Skrivekunsten til med Lethed at optegne dem, A
for at fremtræde som Literatur.
Omtrent halvandet hundrede Aar efter det norske Riges Stiftelse
ved Harald Haarfaxjer naaede Christendommen til Notge og fæstede
der Nod. De første christne Lærere, der næsten alle kom fra England,
medførte Brugen af de latinske Skrifttegn, af Blæk og Perga-
ment, og besad tillige Øvelse i at benytte disse Skrivematerialier med
Lethed. Vistnok vare de Udlændinger, dog af et med Notdmændene
nær beslægtet Folkefærd, med hvilket hine vare vante jævnligen at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
