Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Historisk Oversigt over den gammelnorske Videnskabeligheds og Literaturs Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Judledning.
men derhos i høieste Grad folkelig, og vedligeholdt saaledes Tradi-
tionens Charakteer i dens videste Udstrækning Og det er denne
Charakteer, som giver den norske Literatur fra Middelalderen et saa
uskatteerligt Verd for vore Dage, idet vi i den ikke see enkelte Person-
ligheders Meninger og Erfaringer skildrede, men høre et heelt Folk
fremsætte sine Tanker, Følelser og Anskuelser, —- fortælle de Begiveii-
heder, i hvilke det har spillet en Rolle, paa den Maade, det i sin
Heelhed har opfattet dem, og med de Domme om deres indre Sammen-
hæng, som det selv har fældet, — udtale Jndbegrebet af sin Viden i
de forskjelligste Retninger, — kort afmale sit hele Liv i dets indre og
ydre Nørelser med en Kraft og Sandhed, som aldrig den enkelte Per-
. sonlighed i samme Grad formaar at tilegne sig.
Ikkun i tvende Retninger gjorde Personligheden sig paa en vis
Maade gjæ ldende, og dette var i Skaldekunsten og i den lærdere
videnskabelige Granskning. Men dette varikke først Tilfælde, da
en Literatur fremstod; det fandt allerede Sted, medens den mundtlige
Overlevering ene raadede. HvadD Digtekunsten angaae, saa var det
imidlertid ingenlunde de Digterverker, der med Hensyn til Jndholdets
sande poetiske Verd og Almeeninteresse mest ndmerkede sig, hvilke
under Digterens Navn bevaredes i Traditionen og overgik i Literaturen.
Netop ·de herligste af den norske Oldtids Digte ere paa ganske faa
Undtagelser nær navnløse. Det er- derimod Lovkvadene til Kongers og
» Hovdingers Ære, disse Kvad, der udmerke sig langt mere ved Kunst
end ved dyb Følelse og sand Digteraand, — det er disse, som have
bevaret sin Forfatters Navn, og det øiensynlig af den Grund, at
Forfatterne betragtedes som Mestere i Kunsten, som Hjemmels-
mænd for Formerne og derhos, fordi de som oftest vare et Slags
privilegerede Hof-Skalde, der omgave den norske Konges Person og
vare høit anseede i hans Hird. Det var saaledes deres Mesterskab
i Formerne i Forening med deres personlige Stilling til Mor-
ges Konge, der opretholdt deres Navn, —— mere end deres Verkers
indre Verd. «— Hvad nu angaar den lærdere videnskabelige
Granskning og de litercere Verker, som af den fremgik, saa fandt
ogsaa dermed et nogenlunde lignende Forhold Sted. Det er egentlig
som Hjemmelsmænd for en eller anden Mening, som Berigtigere af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
