Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Historisk Oversigt over den gammelnorske Videnskabeligheds og Literaturs Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Oversigt. 15
Skrivedygtigheden hos Nordmændene stod alligevel endnu længe i et
afgjort Misforhold til Rigdommen af de i den mundtlige Overlevering
bevarede Skatte, og man hang endnu med Forkjærlighed ved det levende
Ord. Saalænge desuden Skrivekunsten i Regelen øvedes af Mænd,
der saa at sige udelukkende vare sit Kald som Christendomslærere op-
offrede, og i Opfyldelsen af dette Kald følte sin hele Virksomhed med-
tagen, blev Kunsten alene anvendt i Religionens Tjeneste. Den geistlige
Skriver havde længe nok at gjøre med at skaffe tilveie de for Kirke-
tjenesten nødvendige Bøger : Messebøger (Missaler), Bønnebøger (Psaltere)
og lignende, ihvilke det latinske Sprog benyttedes. Det varede saaledes
endnu henved et Aarhundrede, førend Skrivekunsten i nogen videre Ud-
strækning traadte i den verdslige Viisdoms og Landssprogets Tjeneste ,
og blev anvendt til Optegnelse af de sande folkelige Aandsfrembringelser.
Men i denne Mellemtid slappedes ingenlunde den mundtlige Overleverings
Kraft; den udviklede sig tvertimod mere og mere, ret som om den vilde
naa den høist mulige Fuldendthed, før den betroede Skrivekunsten sine
længe sammendyngede Rigdomme. Først ved Midten af det 12te Aar-
hundrede, da den mundtlige Overlevering saa at sige var bleven over-
læsset med Aandsfrembringelser i de forskjelligste Retninger, traadte
Skrivekunsten ret i Virksomhed for at frembringe en norsk Literatur,
og i det 13de Aarhundrede, især under Kong Haakon Haakonssøiis
hæderfulde Styrelse (1217——1263), naaede denne Literatur sit høies«te
Glandspunkt.
En naturlig Følge af den Maade, hvorpaa den norske Literatur i
Middelalderen udviklede sig, og af de ydre Omstændigheder, under hvilke
dette skede, var, at den blev en tro Afspeiling af den mundtlige
Tradition, som den afløste Den afbrød ikke peia nogensomhelst
Maade den naturlige Gang af Folkets aandelige Fremstriden. Den
bemægtigede sig kun, hvad den allerede fandt færdiggjort. Den førte
paa Pergamentet, hvad der allerede i det levende Ord havde antaget
ikke alene sin bestemte indre Charakteer, men ogsaa sin fuldendte
ydre Form. Nedskriveren brugte i Negelen blot Pennenz Tanker og
Ord tilhørte Traditionen. Her kunde sjelden eller aldrig blive Tale
om nogen egentlig Forsattervirksomhed; Samler- og Skriver-Skjønsomhed
var iHovedsagen det eneste, som udfordredes. Literaturen var navnløs,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
