Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Skrivekunsten i den gammelnorske Literaturs Tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skrivekuusten i den gammelnorske Literaturs Tjeneste. 49
Hvad Mordmændene i Notge og paa Jsland angaar, da mindedes
ogsaa de Runerne og holdt dem høit i Ære som en merkelig Levning
fra Oldtiden, men de anvendte dem, saavidt vides, ikke i den egentlige
Literaturs Tjeneste I denne nyttedes derimod de latinske Skrift-
tegn lige fra dens første Fremblomstren «
Nordmændene modtoge de latinskeSkrifttegn nærmest fra Angel-
sarerne. Men disse havde allerede tidlig dannet sig et eget latinsk
Alfabet, der i enkelte Stykker afveg ikke lidet fra det i det øvrige
Europa almindelig brugte. Nordmændene optoge, som det synes, fra
først af dette Alfabet ganske i dets Heelhed. Siden indførte de efter-
haanden enkelte Afændringer deri, deels ved at ombytte enkelte af dets
særegne Bogstavtegn med de i det øvrige Europa almindelige, deels ved
at danne sig eiendommelige Tegn for visse Vokal- og Diphthonglyde,
som fandtes i det gammelnorske Sprog, og som de vanskelig kunde
udtrykke ved de dem givne latinske Skrifttegn.
Herved fik den norsk-latinske Skrift i Middelalderen et Slags
eiendommeligt Præg, som længe vedligeholdt sig baade i Norge og paa
Island, paa første Sted indtil omtrent 1400,.paa sidste Sted endnu
længere, et Præg, som gjør det nogenlunde let blot af Haandskriftens
Udseende at skjelne det, der er skrevet i Morge eller paa Jsland, fra
det, der er skrevet i Sverige eller Danmark, paa hvilke begge Steder
de i Tydskland brugelige latinske Skrifttegn, om end maaskee ikke fra
først af, saa dog meget tidlig og uden synderlig Modisikation vandt
Overhaand. Forresten blev den latinske Skrift i Morge og paa Jsland
ingenlunde staaende ganske stille paa noget engang indtaget Punkt; man
sporer tydelig gradvise Forandringer gjennem Aarhundredernes, ja man
kan næs·ten sige Menneskealdrenes Løb, og det saaledes, at ogsaa For-
skjelligheder lade sig til Syne mellem den samtidige Skrift i Norge
og paa Island. De ældste forhaandenværende Skriftprover fra begge
Lande have endnu saare meget af den angelsariske Eiendommelighed i
Bogstavformerne. Figurerne ere derhos stive, men tydelige og ikke
uden Ziirlighed og Symmetri.
I Skriftprøverne fra Midten af det 13de Aarhundrede indtil
samme Aarhundredes Slutning viser sig den største Ziirlighed forbunden
med Regelmæssighed og Fasthed. I det 14de Aarhundredes første
R. K’eyser· Nordni. Literatur i Middelalderen. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
