Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Skrivekunsten i den gammelnorske Literaturs Tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Jubledning·
Tidligere nøiedes man med at reise en Bautasteen over den Døde, eller
en Mindesteen der, hvor en vigtig Begivenhed var foregaaet, uden at
indridse nogen Skrift paa den; det levende Sagn skulde forklare Min-
desmerkets Betydning. Men da man saa de Christne sætte Indskrifter
paa de Dødes Gravftene og paa lignende Maade ved Jndskrifter paa
Steen forevige berømmelige eller gavnlige Handlinger, saa tog man
efter denne Brug, og anvendte nu her Runerne, der paa Grund af
sin Sammensætning af lige Streger vare lettere at indhugge i Stenen
end de afrundede latinske Bogstaver. J nogle af Nordens Lande satte
man større Spriis paa denne Forevigelse af Navne og Handlinger,
end i andre; deraf den Rigdom af Nunestene paa nogle Steder fremfor
paa andre. Til skriftlige Optegnelser af større Omfang, da saadanne
begyndte at anvendes, til egentlig literært Brug, optoges derimod de
latinske Skrifttegn, baade paa Grund afAlfabetets større Fuldkommenhed,
og fordi Skrifttegnene ved sin Figur mere egnede sig til Hurtigskrivning
end de ftive Nuner. Runeskriften blev saaledes af liden eller ingen
Vigtighed i Literaturens Tjeneste, medens den derimod holdt sig deels
som Steenskrift, deels til Brug ved hemmelighedsfulde Meddelelser.
Sverige, hvor i den tidligere Middelalder Runeskriften viser sig at have
været mest hadet, holdt af de nordiske Lande længst paa dens Brug,
nemlig lige ned i det 15de Aarhundrede. J Danmark var Nuneskriften
ligeledes i det 13de og 14de Aarhundrede brugt; man har der fra det
14de AarhundredeOptegnelser paa Pergament, ja endog en enkelt større
Pergamentbog, fkreveti heelt igjennem med Nuner, nemlig et Eremplar
af den skaanske Lov; men dette var dog kun en Modesag for Enkelte;
Brugen vandt aldrig nogen almindelig Hevd.1)
1) Nhere Verker om Runerne: G. Brynjulfsen: Periculun1 runologicum.
Havniae 1823. 8. — Liljegren: Run-Lära. Stockholm 1832. 8., og Ruu-
Urkunder. Stockholm1833. 8. —— W.Grin1m: Ueber deutsche Runen. thtingen
1821. 8. — Dietrich: Runen-Sprachschatz. Stockholm og Leipzig 1844· 4. —
J. M. Kemblet 011 Anglo—Saxon Runss (A1·chæologja. Vol. Xxvlll p. 327
——372. 1840.) —— Kirchhoff, se oveufor. ———[Finn Magnussen: Runamo og
Runerne. Kjøbenhavn 1841. 4. —- P. A. Mnnch: Kortfattet Fremstilling af den
ældste Nordifke Runeskrift. Christiania 1848. 8. —— R. Dybeck: Svenska Rumm-
kunder. Bd.1. Stockholm1855. 8. og: Sverikes Runurkunder. Stockholm1860sgg.
4. — C. C. Rafn: Runeindfkrift i Piræeus. Kjøbenhavn 1856. 8. —- P. G·
Thors en: De danske Runemindesmærker. 1ste Afdeling. Kjøbenhavn 1864. 8.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
