Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Skrivekunsten i den gammelnorske Literaturs Tjeneste - 4. Underviisningen og dens Indflydelse paa Videnskabelighedens Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-
Skrivekunsten i den gammelnorske Literaturs Tjeneste. «I·1
Udmalning og Forgylding anvendtes hyppig i Bøger, paa hvilke
man satte stor Priis, og det var Initial-Bogstaverne, man især lagde
an paa at udsmykke. Enkelte norske Haandskrifter udmerke sig i denne
Henseende baade ved Tegningernes Raskhed og ved Farvernes Skjønhed
og smagfulde Anbringelse. Saadanne Forziringer synes oftest at være
udførte efter Haandskriftets Fuldførelse og ved en anden Haand end
Skriverens.
Uagtet vistnok i Norge og paa Jsland gjennem Middelalderen
Skrivekunsten mest øvedes af Geistlige, saa er der dog Sandsynlighed
for, at ogsaa Lægfolk undertiden have beskjæftiget sig dermed.
Imidlertid udgjorde den latinske Skrivekunst efter det alminde-
lige Begreb en Green af den lærde Dannelse, og forstodes vel sjælden
tilgavns af Andre end dem, som havde tilegnet sig en vis Grad af denne
og saaledes kunde kaldes Klerker (klerkar, Enkeltt. klerkr) i dette Ords
videre Betydning, det vil sige: havde faaet en geistlig Opdragelse, uden
derfor just at være indtraadte i den geistlige Stand og end mindre i
Kirkens egentlige Tjeneste. Runekundskaben derimod blev, som det
lader, stedse en mere verdslig Sag.
4.
Underviisningen og dens Indflydelse paa Videnskabelighedens
Udvikling.
Skjønt det, efter Alt hvad forhen er sagt, maaskee kan synes lidet
magtpaaliggende særskilt at handle om Underviisningen, dens Tilsnit
og Indvirkning i det Tidsrum af Nordmændenes aandelige Liv, som
vi her have for Øie, saa har dog denne Gjenstand visse Sider, som i
det Foregaaende ei ere berørte ellerialle Fald ikke noksom fremhævede,
og hvis rigtige Opfatning dog er uundværlig for ret at kunne forstaa
og bedømme mange Særegenheder ved den Literatur, vi i det Følgende
skulle i dens Enkeltheder betragte.
Hvor folkelig og almeen udbredt end Traditionen hos et Folk
kan være, saa trænger den dog, for at opretholdes, til visse Ord-
førerez thi Folket i dets Heelhed, om det end opfatter Traditionen
427
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
