Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 4. Underviisningen og dens Indflydelse paa Videnskabelighedens Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Judledning·
som sin Eiendom og føler sig paa det mest levende tiltalt af den, for-
maar dog ikke ved sig selv alene at fastholde den. Hvor Traditionen —
er levende og kraftig, der undlade heller aldrig saadanne dens Ordførere
at fremstaa. Det er deels fortrinlige Aandens Gaver, deels en særegen
Stilling i Samfundet, der fremkalder dem. De blive Folkets Lærere
og Traditionens omhyggelige Bevogtere og Forplantere·
Foruden det, at der blandt Oldtidens Nordmænd ikke manglede
Personligheder, som paa Grund af et blot aandeligt Kald fremtraadte
som Traditionens Ordførere, — saa gaves der ogsaa en vis Klasse
af Folket, hvilken ifølge sin Stilling i Samfundet maatte fortrinsviis
føle sig opfordrer hertil.
Den patriarchalsk-demokratifkeCharakteer, som raadedei den norske
Samfundsorden lige til Enekongedømmets Indførelse, og som endogsaa,
efter at Statseenheden havde befæstet sig med Kongedommet til Sam-
holdskraft, vedblev at gjøre sig gjældende langt ud i det 13de Aar-
hundrede, medførte, at Folkets patriarchalske Høvdinger baade vare dets
verdslige og aandelige Ledere, især i Hedendommen. Vi vide jo, at i
Hedendommens Tider Herserne eller Heredernes Forstandere tillige
vare Goder eller Prester Dem tilkom det altsaa paa een Gang at
bevare Traditionen om Samfundets Love og Traditionen om Reli-
gionens Lærdomme» Men til Lovene og Religionen knyttede sig i
hine Tider ogsaa Historien og Skaldekunsten paa det allernærmeste.
Herseren maatte saaledes fortrinsviis finde sig opfordret til saavidt
muligt at tilegne sig Judbegrebet af den i Traditionen bevaredeViden,
for ved Hjælp heraf at opretholde den aandelige Overlegenhed, der var
ham nødvendig for at lede og styre den Samfundskreds, hvis naturlige
Overhoved han var. Dette var saameget mere nødvendigt fra den
Stund af, at først Fylkeskongedømmet og siden Enekongedømmet ud-
viklede sig som en Magt i Samfundet, hvilken Herserverdigheden ligesom
var kaldet til at holde inden dens rette Grændser, og det netop ved
sin aandelige Indflydelse paa Almuen. Da nu Herserverdigheden var
arvelig, saa blev Følgen heraf, at Traditionerne ogsaa bleve arveligei
Herserætterne, at de i dem overdroges fra Fader til Søn og der laa
bevarede som i et sikkert Gjemmested til Afbenhttelse for Folket. Ty-
deligere end i selve Norge fremtræder dette Forhold paa Jsland, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
