Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 4. Underviisningen og dens Indflydelse paa Videnskabelighedens Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Indledning.
gien, hvorhos ogsaa naturligviis lagdes Vind paa Læsning, Skrivning
og især paa Sang. Andre gamle Sprog end Latinen lærtes ikke, men i
Forbindelse med den sattes grammatisk Studium, og, som det synes,
ogsaa Studium af Nhetorik.
Den Theologi, som lærtes, var vistnok ikke meget dybtgaaende,
men støttede sig dog til Studium af Bibelen og af enkelte Kirkefædre,
især Augustinus· Med den sattes i Forbindelse Studiet af den kano-
niske Nei og af de kalendariske Kundskaber, som udfordredes til at un-
derrette Almuen om Tiden for Kirkens Fester, baade de bevægelige og
ubevægelige, samt for Fafternev Meft opholdt man sig dog udentvivl
ved Underviisniiig om Alt, hvad som vedrørte det preftelige Embede,
om Messens rette Afholdelse, Forvaltningen af Sakramenterne, Benyt-
telsen af de ved Kirketjeneften anvendte Bøger, af Missalet og Brevia-
riet, og saadant videre. Til Skolernes Tarv tjente ogsaa de ved Kathe-
dralkirkerne indrettede Bibliotheker, som vel for største Delen bestode
af theologiske Skrifter og Skrifter vedkommende den kanonifke Net, men
som dog ogsaa paa sine Steder findes at have indeholdt Affkrifter af
den civile Nomerret, af flere skholastisk-philosophifke Skrifter, ja endog
af enkelte af de gamle latinske Klassikere. Hvorvidt Modersmaalet
eller det latinfke Sprog har været det ved Underviisningen mest bruge-
lige, lader sig ikke afgjøre.
Høiere Dannelsesanftalter end de lærde Skoler gaves ikke iLandet
selv. Den geiftlige Dannelse, man der kunde erhverve, var fuldkommen
tilstrækkelig for at kunne indtræde i Kirkens Tjeneste De, som vilde
udstrække sine lærde Stadier videre end til hvad Landets Skoler for-
maaede at meddele dem, maatte tye til Udlandet. Kirken kunde blot
befordre en saadan Stræben efter høiere Kundskaber ved Meddelelse af
Reiseunderstøttelse. og dette finder man, at den virkelig efter Evne har
gjort. I det 13de og den første Halvdeel af det 14de Aarhundrede
finder man blandt den norfke Kirkes Medlemmer flere, der havde mod-
taget sin endelige videnskabelige Uddannelse paa fremmede Hoifkoler· De
Høifkoler, der oftest nævnes som besøgte af Nordmænd, ere deisparis,
Orleans og Bologna· At have studeret i Udlandet og der erhvervet
Magistergraden ansaaes naturligviis for en fortrinlig Anbefaling til at
opnaa de høiere Verdigheder i Kirken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
