Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 4. Underviisningen og dens Indflydelse paa Videnskabelighedens Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Underviisniugen og dens Indflydelse paa Videnskabelighedens Udvikling. 57
Omsorg-. Lovkyndigheden var altfor indgribende i det hele Statsliv til
at tabe sin høie Betydning ved Udelukkelsen af den lærde Dannelseskreds;
men Historien og Skaldekunsten maatte i Tidens Løb nødvendigen tabe
derved. De kunde under saadanne Omstændigheder kun trives, saalænge
som de endnu fandt en levende Gjenklansz i Folkets og dets verdslige
Styreres Aandz naar dette ikke længer var Tilfælde, maatte deres Liv
henvisne. Dette skede ogsaa i det 14de Aarhundrede, fra hvis Be-
gyndelse man kan regne den lærde Skoledannelses afgjørende Seier over
den ældre verdslige Dannelse i Morge. Judflvdelsen af denne langsomt
fremskridende, men dog gjennemgribende Omvæltning paa den literære
Virksomhed er allerede forhen udviklet
Man vil saaledes see, at Underviisningens Gang i Norge i Mid-
delalderen ingenlunde var uden Indvirkning paa den norske Videnskabe-
ligheds og Literaturs Udvikling og Forfald. Den egentlig nationale
Videnskabelighed og Literatur støttede sig til en med Traditionen paa
det nøieste sammenknyttet aldeles privat Underviisning, medens en
i sin Oprindelse for det norske Folk fremmed Videnskabelighed udeluk-
kende optog den offentlige Skoleunderviisnings Virksomhed
Da denne sidste Underviisning vandt Overhaand over og saa at sige
kvalte hiin, havde den nationale Videnskabelighed derved tabt en væsentlig
Støtte, og dette Tab fremskhndede dens Fald.
For nu noget nærmere at betragte det lærde eller geistlige
Skolevæsen i Morge, det eneste, som man ifølge det forhen sagte
egentlig kan benævne Skolevæsen, saa blev man neppe staaende ved
de før omtalte Kathedralskoler· Udentvivl oprettedes ogsaa efterhaanden
Skoler ved Klostrene, idetmindste ved de større og rigere af disse, lige-
som og maaskee ved enkelte af de saakaldte Kollegiat-Kirker d. e. Kirker,
som, uden at være Kathedralkirker, dog havde sine Kannike-Kollegier
under Forstanderskab af Provster. Alligevel maa man vistnok antage,
at- Kathedralskolerne have nydt en fortrinlig Anseelse og været mest
søgte Dette maa man slutte deraf, at det er disse Skoler, som
næsten alene i vore gamle Efterretninger omtales. Ved dem forestodes
Underviisningen af en Skolemester (sohola.stjcus, skcslkuneistaki), der
udentvivl altid var Medlem af Kannike-Kollegiet, hvor saadant gaves.
Saavidt skjønnes, dreiede Underviisningen sig om Latinen og Theolo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
