Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 5. Den gammelnorske Videnskabeligheds og Literaturs Forgreninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Indledning.
ikke vel gaar an strengt at lægge nogen af Nutidens brugelige Jndde-
lingsmaader af Videnskab og Literatur til Grund, men at man for-
meentlig rettest holder sig til Nordmændenes egne Anskuelser iden Tidsf-
alder, som vi her have for Øie, og benytte den Juddelingsmaade af
Videnskaberne, som vi enten finde udtrykkelig af dem vedtagen, eller
som vi kunne ansee mest stemmende med deres Forestillinger om Viden-
skabernes indre Sammenhæng Dette gjælder især Digtekunsten og
den poetiske Literatur samt Sagavidenskaben og Sagalite-
raturen, ved hvis Behandling vi nødvendig maa have Nordmcendenes
egne Begreber om Videnskabens og Literaturens Grænds·er stadigen for
Øie. Saaledes komme Digtekunsten og den poetiske Literatur til
at omfatte ikke alene de Verker, der have en poetisk Form d. e. ere
sammensatte i bunden Stiil efter Berselærens Negler, men ogsaa de
Berker i ubunden Stiil, som fremstille diss·e Negler, og tillige
den Kreds af Gude- og Heltesagn, ligemeget om de i Formen
ere prosaiske eller poetiske, hvorfra Digtekunsten fortrinsviis henter sine
Benævnelser, Billeder og Omskrivninger· Sagan kommer til at
omfatte ikke alene Historien strengt tagen, nemlig Frembringelser af
lærd historisk Granskning eller af den fortællende Kunst anvendt paa
virkelige Tildragelser eller mythisk-heroiske Oldsagn, — men ogsaa alle
øvrige Frembringelser af den fortællende Kunst, Helgen-Legender, Eventyr
og Romaner, thi disse Frembringelser vare efter den gamle Anskuelses-
maade og i den gamle Benævnelse ligesaavel Sagaer, som de mest
nøiagtige historiske Beretninger. Enhver Fortælling om noget Bordet,
noget Skeet, hvad enten det var virkeligt eller blot til i Indbildningen,
var en Saga d. e. en Beretning. Ordet saga knytter sig ogsaa i det
gammelnorske Sprog uadskillelig til segja, at sige. Vilde de gamle
Nordmænd undtage nogen af de ovennævnte Gjenstande fra Sagaens
Omraade, da er det aabenbart, at dette snarere blev de egentlige An-
naler eller den tørre Optegnelse af Begivenheder under Aarstal, end
de opdigtedeFortællinger, i hvilke den fortællende Kunst, som her
var Hovedsagen i Klassifikationen, mere kom til Syne. Dette maa
være nok til at forklare de Egenheder, som maaskee kunne synes at frem-
træde ved den Inddelingsmaade, som i det Følgende vil blive benyttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
