Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digtekunsteii og den poetiske Literatur.
6.
Den gammelnorske Skaldetiunst.
Digtekunsten benævntes i Oldsproget skoldskapr, den, som øvede
den, slet-Ud (Neutr., baade Mand og Kvinde), og det at øve den: yrkja,
det er at virke, arbeide. Den sidste Benævnelse antyder udentvivl,
at Kunsten eller Formen betragtedes som noget særdeles væsentligt, for
ikke at sige det Væsentligste ved Poesien.
Formerne i Digtekunsten baade med Hensyn til det Indre
og det Ydre, baade med Hensyn til Udtryk og tilVelklang, vare
ogsaa Oldtidens Nordmænd af høieste Vigtighed. Det viser sig, at
disse Former alt fra ældgamle Tider have været en Gjenstand for de
største Aanders og de mest oplyste Mænds Granskning, at man paa
dem ret har øver sin Skarpsindighed og sin Opsindelsesevne, og det
endog i den Grad, at i Tidens Løb Materien alt for ofte traadte i
Skygge for Formen og saa at sige underordnedes denne.
At overbyde hinanden i Mængden af forskjellige Versearter
(hætti1s, bragarhaettir; Enkeltt. bortr), den ene kunstigere end den
anden, og at danne de dristigste Omskrivninger (kenningar, Enkeltt.
kenning), ——— deri satte Mesterskaldene (h"(·)fuöskx-i1d, bj6681551d), sin
største Ære, ligesom og deri at kunne med Færdighed og næsten paa
staaende Fod bringe sin Kunst i Anvendelse.
Men hvormeget man end i Formen og i Kunsten stræbte at ind-
bringe Afvexling og Mangfoldighed, saa erkjendte man dog baade med
Hensyn til Omskrivningerne og Versearterne visse Grundregler,
som tildeels støttede sig til umindelige Tiders Brug, og som manikke
maatte forlade eller ubegrændset udvide. De dannede Skaldekun-
stens Grundlag og betragtedes Ai Hedendommen som givne af Gu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
