Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
til historiske Gjetninger, til lærde Forudsætninger, hvor Kjendsgjernin-
ger manglede, men ikke paa Lærens Benyttelse i Skaldekunsten.
For dennes Skyld bleve altsaa Asamytherne bevarede i sin reen beden-
ske Skikkelse, medens Sagaen for sit Brug omformede dem til Hi-
storie. Deraf reiser sig den Uovereensstemmelse mellem Fremstillingen
af Asernei de historiske Sagaer, og Fremstillingen af dem i de til
Skaldenes Brug foranstaltede Samlinger af selve de
hedenske Sange og Sagn, — en Uovereensstemmelse, som det for
Historiegranskeren ikke mindre end for Mythologen er af høieste Vigtig-
hed at opfatte fra et rigtigt Standpunkt, da begge kun derved kunne
reddes fra at henfalde til de store Vildfarelser, i hvilke alle det 18de
Aarhundredes ellers saa fortjenstfulde nordiske Historiegranskere og My-
thologer meer eller mindre vare hildede, og som endnu ikke kunne siges
ganske at være udryddede.
Af det her udviklede Forhold mellem den gammelnorskeSkal-
dekunst, saadan som den fra Hedendommen overførtes i Christendom-
men, paa den ene Side, og de hedenske Gude- og Heltesagn
paa den anden, kunne vi da uden Vanskelighed forklare os baade det,
at Nordmændene i en christelig Tidsalder stræbte at samle
hine hedenske Sagn og bringe dem i en vis Orden, og til-
lige det, at de paa dem som paa en sikker Grundvold byg-
gede en systematisk national Skaldelære.
Begge Dele lykkedes, det sidste endog i den Grad, at den opstil-’
lede Skaldelære ikke alene formaaede at opretholde Skaldekunsten i
dens ældgamle Form gjennem mange Aarhundreder, urokket af Chri-
stendommen og den med samme følgende fremmedartede Aandsdannelse,
men endogsaa var i Stand til at give hiin Form en saadan Fasthed,
at den kunde blive staaende saa at sige forstenet, længe efterat det
virkelige digteriske Liv var veget fra den. Det manglede vist nok ikke
fra Skolelærdommens Side paa Bestræbelser for at skaffe den latinske
Poesis rhetoriske Negler Indpas i den norskeSkaldekunst, og saaledes,
efter de «Skolelærdes Begreber-, uddanne denne i en mere klassisk
Netningz —- men disse Bestræbels«er yttrede, saavidt man kan skjønne,
kun nogen indgribende Virkning paa ganske enkelte Skalde, der til-
hørte den geistlige Stand eller havde faaet klerkelig Opdragelse, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
