Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den gamle norske Skaldekunst. 63
have Betænkelighed ved at kalde Guldet: Freyas Taarer (tx-ir
Freyu), fordi en hedensk Guddom da nævntes; men man vilde ikke et
Øieblik betænke sig Paa at kalde det: Havets Ild Uagar aldr) eller
Oter-Bod (0trg·ji·)ld) eller Frodes Meel (Fr(«)öa mjö1), uagtet
enhver af disse Benævnelser maatte søge sin Forklaring i en hedensk
Mythe Senere hen, da Christendommen var bleven saa grundfæstet,
at et Tilbagefald til Asatroen ikke længer var at frygte, tilsidesatte
man ogsaa hiin Betænkelighed og benyttede rask hen enhver Digter-
benævnelse, som havde Hjemmel i hedenske Skaldes Brug.
Det er netop denne Omstændighed, som vi især skylde det Held,
at ikke alene saamange af Hedendommens religiøse Digte, men
ogsaa en systematisk Fremstilling af Asatroens Læresæt-
ninger er bleven os levnet· Thi havde ikke det enge og sterke Baand
været mellem dem og Skaldekunsten, og·»havde ikke igjen denne været
saa at sige sammenvævet med Nordmændenes hele aandelige Virksom-
hed, ja med det hele Folkeliv, —- saa skulde visseligen hos dem, som
hos alle de øvrige germaniskeFolkefærd, Hedendommens religiøse Sange
og Sagn være blevne udryddede ved de christelige Læreres Iver og
nu blot have været at gjenfinde forvanskede og fast ukjendelige i Al-
muens Overtro og Æventyr Nu derimod, da de første christelig-
religiose Betænkeligheder vare overvundne, betragtede man de gamle
Asamyther som en videnskabelig Gjenstand, med hvilken man for
Skaldekunstens Skyld, uden Anstød mod Christendommen, kunde
sysle, ligesaavel som i andre Lande strengt christelige lærde Mænd og «
Digtere gjorde sig bekjendte med og ikke forsmaaede sat benytte den
græske og romerske Hedendoms Mythologi. Man gav vel Asatroens
Myther, ssor end mere at fjærne al Anledning til Forargelse, et Slags
historisk Udtydning, idet man fremstillede Hedendommens Gu-
der som Helte og Høvdinger, der i den fjærne Fortid havde
levet, og hvem de forblindede Efterkommere havde skjenket guddomme-
lig Dyrkelse Selve Navnet Aser (Ass, Æsir) udledede man, som
bekjendt, høist urigtigt af en asiatisk Herkomst og gjorde det eenstydigt
med Asiater (Astumenn). Men denne historiske Fortolkning af
Asalæren udviklede sig uden at forvanske Lærens væsentlige Indhold-
Den havde Indflydelse paa Asalcerens Benyttelse i Sagaens Tjeneste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
