Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den yngre Edda. Gylfaginning. 67
Verket deler sig i to Hoveddele, af hvilke vi ville benævne den
første: den egentlige Edda, —- den anden: Tilhanget Benæv-
nelserne troes at passe, fordi den første Deel aabenbare har været til
som et eget, i sig fuldkommen afsluttet Verk’, før den sidste Deel der-
med sattes i Forbindelse. Hver af disse to Hoveddele omfatter igjen
forskjellige Underafdelinger, af hvilke nogle ere at ansee som op-
rindelig selvstændige Verker.
Den egentlige Eddas første Afdeling danner den saakaldte
Gylkaginning d. e. Gylfes Skuffelse. Dette er en udførlig, syste-
matisk ordnet Fremstilling af Asalæren. Navnet, hvis Ælde
forresten ikke er ganske sikker, er hentet fra Fremstillingens Indklæd-
ning. Denne er nemlig følgende:
En Konge Gylfe raadede for de Lande, som siden kaldtes Svithjod
Om ham er fortalt, at han gav en farende Kvinde ved Navn Gefjon,
der var af Asernes Æt, et Ploieland i sit Rige, saa stort som sire ,
Oxne kunde oppløie i et Døgn. Gefjon hentede fire Øer fra Iøtun-
heim, Sønner af hende selv med en Iøtun, spændte dem for Splogen
og drog saaledes et stort Stykke Land ud i Havet. Det røvede Land
førte hun mod Vesten, satte det der og gav det Navnet Sælund (Sjæ-
land); men der, hvor det var løsrevet, blev et Vand, nemlig Lege-
ren (Mælaren) iSvithjod, hvis Vige svare til Sælunds Nes· Denne
samme Kong Gylfe undredes over, hvi «Asernes Folk« (Asa—k61k) var
saa klogt, at Alt gik efter deres Villie, om dette laa i deres Natur
eller om det kom af de Guders Magt, som de offrede til. For at ud-
forste dette paatog han sig en gammel Mands Skikkelse og vandrede
til Asgaard. Men Aserne vidste af sin Spaadomskraft hans Kom-
me forud og beredte sig paa at forblinde hans Øine. Da han kom til
Asgaard, saa han for sig en høi Hal. Han henvendte sig til Dørvog-
teren, nævnte sig Ganglere (d. e. Vandreren) og udbad sig Herberge.
Han indlodes og saa nu i Hallen tre Høisæder, det ene over det an-
det, og i hvert af dem en Mand siddende; den i det nederste kaldte sig
Heir d. e. Høi, denidetandet: Jaknhard»e«Iæv11høi og deni det øver-
steprizi d. e. den Tredie. Ganglere begynder nu at udspørge disse om
Guderne Hermed aabnes en Samtale, hvori Ganglere er den spør-
5« ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
