Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den yngre · Edda. Gylfaginning· 69
christelige Middelalders lærde Koinbinationer eller af en christelig Æven-
thrdigters Indbildningskraft Shstemet er følgelig ikke skabt af Gyl-
faginnings Forfatter eller Optegner; han har kun taget det, som han
fandt det for sig, bevaret fra den Tid, da Asatroen levede. Og nu
hvad de udførligere Gudesagn angaar, der i Gylfaginning ere bragte
ind under Troessystemet, uden egentlig at støtte sig til nu bekjendte
hedenske Digte, da vidner deres eget Væsen om, at de der have hjem-
me og at de overhovedet ere stillede paa sin rette Plads. Aanden og
Tonen i Gylfaginnings udførlige Sagn om Balder og Thor er ligesaa
egte hedensk som i noget af de os efterladte Gudedigtez og om man end
ikke kan antage, at man i dem har for sig opløfte Oldkvad, saa
maa det ansees for sikkert, at de støtte sig til Oldkvad, som nu
ere tabte, og at de ere en i·Hovedsagen egte og uforvansket Tradition
fra Hedeiidommen. Betragter man Ghlfaginning i dens Heelhed, finder
man den gjennemtrængt af en sand hedensk Aand. Man sporer in-
gensteds christelige Anskuelsers Indflydelse, ingensteds en christelig Op-
fattelse af Asamytherne, ingensteds nogen Stræben efter paa de christe-
lige Lcerdes Viis at give dem et historisk Anstrøg, ingensteds noget Ud-
tryk af christelig Afsky for de deri indeholdte Vildfarelser. Alt er frem-
stillet saaledes, at man næsten kunde tænke sig en Asadhrker talende.
Dette tilsammentaget maa, som jeg tror, overbevise os om, at vii
Gylfaginning have for os en egte Tradition fra Hedendommens Tider.
Men Indklædningen, vil man spørge, Fortællingen om Gylfe, Frem-
stillingens dialogiske Form, hvorledes forholder det sig hermed? —
At give et bestemt Svar herpaa er vanskeligt; men Sagen er da
heller ikke af nogen stor Vigtighed, da man let seer, at alt dette er
uvæsentligt og i Grunden lefaginnings sande Indhold uved-
kommende Spørgsmaalet er, om denne Indklædning ligesom Gude-
sagnene selv, hvis Omfatning den danner, er en Tradition fra Heden-
dommens Tider, eller om den er et Verk af den, der først bragte det
gamle Troessystem paa PergamentetP Paa den ene Side maa ind-
rømmes, at allerede i Hedendommen den dialogiske Form var yndet
og anvendt ved Fremstillingen af religiøse Læresætninger. Flere æld-
gamle hedenske Digte vidne herom, i hvilke man finder en dialogisk Form
og en Indklædning, som ganske svarer til den i lefaginning. Lære-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
