Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deri yngre Edda. Skaldskaparmaal« 75
En tredie Klasse endelig skulde omfatte, hvad Forfatteren kalder
F’0rnök11, egentlig Fornavne, hvilket han forklarer ved ,,k)au hejti er
menn lxita ganga kyril« 11de manna« d. e. de Benævnelsek, som man
lader træde i Stedet for Personers Navne. Dette er altsaa ogsaa
Omskrivninger, men som egentlig vel skulde skjelne sig fra den først
omtalte Klasse derved, at de ere hentede fra Livet og almindelige .
personlige Forholde, saaledes at der til at forstaa dem ikke behø- !
vedes det Lærdomsapparat, som udfordredes til Forklaringen af hine.
Saaledes, naar man istedetfor at nævne en vis Person ved hans virkelige
Navn nævner ham som hans bekjendte navngivne Faders Søn eller
hans bekjendte navngivne Broders Broder eller hans bekjendte navn-
givne Eiendoms Besidder, naar man f. Er. nævner Kong Magnus den
gode istedetfor med Navnet Magnus: Olafs Søn, Haralds Brodersøn
eller Norges Herre;. — eller naar man istedetfor at nævne en Persons
Navn reent ud blot charakteriserer ham ved en eller anden Aands- eller
Legemsegenskab,» han besidder, — kalder ham f. Er. spekjma61·, Viis-
mand, rctdsnjlljngr, raadig Mand eller saadant lignende.
Denne Klasseinddelings Idee synes vel i den første Opfattelse at
have været nogenlunde klar for Forfatterenz men han har været mindre
heldig i at gjennemføre den i sit Arbeides Enkeltheder, og Grændserne
mellem Klasserne blive her temmelig ubestemte Især løber den tredie
af de her nævnte Klasser meget sammen med den første, og den anden
fkjelnes heller ikke skarpt fra begge de andre. Denne Utydelighed er
let forklarlig af Sagens Natur og volder i Grunden ikke nogen væ-
sentlig Skade.
Under disse tre Klasser anføres en uhyre Mængde af Skasldeudtryk,
hvis Brug for en stor Deel bevises ved Anførsler af de mest berømte
Skaldes Verker« Omkring 70 Skalde ere saaledes nævnte ved Navn.
Forfatteren binder imidlertid ikke ubetinget Skaldene til de af ham
anførte Skaldeudtryk. Han gjør opmerksom paa, at disse Udtryk ofte
paa forskjellige Maader varieres ved saakaldte nygervingar eller nye Ud-
tryk, hvis Anvendelse han siger er i sin fuldkomne Orden, naar de ere dan-
nede med Smag og i Overeensstemmelse med Omskrivningens rette Væsen.
Udførligst er Forfatteren i Behandlingen af den første Klasse
De herunder henførte Skaldeudtryk have nemlig, som forhen berørt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
