Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C
74 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
Mand; Mij vjnr d«. e. Mims eller Mimers Ven o. m. fl.; — Om-
skrivninger for Skaldekunstenj Kvxisis dreyri d. e. Kvasers Blod; Odjns
mjddxs o. fl.; —— Omskrivninger for Havet: Ymis bldo d. e. Ymers
(Urjøtunens) Blod, land Ranar d. e. Nans (Havgudindens) Land o. fl.;
— Omskrivninger for Guldet: rddd jvtna d. e. Jotnernes Nøstz kraz
Pyrjsvalla d. e. Fyrisvoldenes Sæd, og saadanne lignende. Forfatteren
synes vel at have tænkt sig fortrinsviis under denne Klasse henført saa-
danne omskrivende Benævnelser, der vare hentede fra Gude- eller Helte-
sagn eller vel endog af Christendommen, som for Christus: hjmna k0n—
ungr d. e. Himlenes Konge, Maria sonr d. e. Marias Søn og lig-
nende. Men han har dog ogsaa herunder henført andre, hvis Oprin-
delse er usikkrere, til Exempel Benævnelser for Manden, dannede af
et Træs Navn af Hankjønnet med Tilføielse af et Ord, som betegner
Kamp eller Vaaben eller mandlig Syssel eller et af Mænd benyttet-
Redskab eller lignende (saaledes Hsrs drjfu askr d. e. Odins Uveirs
Ask) ; — for Kvinden Venævnelser paa samme Maade dannede af et Træs
Navn af Hunkjon med Tilfoielse af et Ord, der betegner en kvindelig
Syssel eller et kvindeligt Smykke (saaledes: lins ljnd d. e. Linets Lind);
— for Skibet Benævnelser, dannede af et Dyrs Navn med Tilfoielse
af et Ord, som enten betegner Sø, Bølge eller en væsentlig Deel af
Skibet (som bsrukzkr d. e. Bølgehest, siglul1jört1· d. e. Masihjort).
En anden Klasse skulde omfatte hvad Forfatteren kalder okend
heiti d. e. uomskrevne Benævnelser, hvorved han da forstaae saadanne,
som uden at indeholde nogen egentlig Omskrivning dog, idetmindste i den
Betydning, hvori de af Skaldene bruges, ikke forekomme i det alminde-
lige Sprog. Saaledes f. Gr. for Skaldekunsten dor, egentlig Be-
. geistring; mærör, egentlig Forherligelse; hrdvr og 10k, egentlig Nos,——
for Søen: ver, man-, galt, af hvilke de to første ere aldeles forældede
Ord, det sidste egentlig svarer til vort Salt, — for Konger: gramr,
hengill, kjdoan og mange andre. De til denne Klasse hørende Be-
nævnelser ere saaledes overhovedet enkelte, som oftest i det almindelige
Sprog aldeles forældede Ord, hvis egentlige Betydning maa søges
i dem selv, ikke i nogen Sammensætning, hvilket var Tilfældet
med den foregaaende Klasse, og hvis Oprindelse saaledes kun sjælden
kan søges i mythiske eller heroiske Sagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
