Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den yngre Edda· Skaldskaparmaal· 77
kjendes, og af hvilke en stor Deel endogsaa hos Skaldene sjælden fore-
komme; derimod frembyder det ingen Benævnelser, som henpege paa Is-
land, og kun faa, som henpege paa Christendommen eller den christelige
Tidsalder Disse sidste ere visse Navne for Lande, Floder og saadant
lignende, hvilke dog høist rimeligt ere senere Tilsætninger. Vi have her
udentvivl for os et ældgammelt norskLæredigt, sammensat for Skalde-
kunstens Skyld til Skaldeudtrykkenes lettere Bevaring iMindet og For-
plantelse ved mundtlig Overlevering· Det er et Skaldskaparmaal i
ældste Form, i hvilket man har optaget fortrinsviis de Skaldeudtryk,
der ei knyttede sig til mythiske eller historiske Sagn (1’1kend hejti) og derfor
vare mest udsatte for at glemmes. Vi have i dette Digt et Beviis for,
hvor tidlig Vordmændene have henvendt sin Opmerksomhed paa Venu-
ringen af defra det almindelige Sprog asvigende Udtryk, som i Skal-
denes Brug havde vundet Hevd·
Skaldskaparmaal er forresten et Arbeide af overordentlig Vigtighed.
Uden det skulde en stor Deel af de gamle norrøne Skaldekvad, ja vel
den største Deel af dem, være Nutiden uopløselige Gaader. Man veed
ikke, hvad man hos Forfatteren mest skal beundre -——— hans umaadelige
Kjendskab til Fortidens Skaldeverker, af hvilke han maa antages at
have omfattet største Delen i Hukommelsen; — eller hans Dygtighed
til at anvende dem for sit Øiemed.
Skaldas andet Afsnit, Hatttatah meddeler en ligesaa fortræffelig
Udsigt over den norrøne Skaldekunsts Versbygning, som det første
Afsnit over Skaldeudtrykkene Men Forfatteren, som i Skaldskaparmaal
for det meste henter sine Exempler fra den fjærneFortids Skaldeverker,
knytter i Hattatal sin hele Lære til eet eneste stort samtidigt Digt,
nemlig et Kvad af den beromte Skakd og Sagamand, Islændingen
Snorre Sturlassøn til Kong Haakon Haakonssvns og SkuleIarls
Ære, i hvilket Kvad Snorre har anbragt de merkeligs«te forskjellige
Versarter (hXttir), som dengang vare brugelige, saaledes at hver Vise
af Digtet er i sin særskilte Versart. Forklaringen staar her i den
allernøieste Forbindelse med selve Kvadet, der saaledes paa’ een Gang er
et Lovkvad og et Læredigt med Hensyn til Versbygningen. Ar-
beidet er fra først til sidst en Kommentar eller Forklaring til dette
Kvad, forsaavidt dets Form angaar, og følger dets Gang eller Vers-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
