Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Digtekunsten og den poetiske Literatur
ordning, hvilken følgelig har været systematisk indrettet med Hensyn paa
den Versbygningslasre som det skal fremstille
Forfatteren gaar ud fra den Hovedversart, som mest anvendtes
i de Digte, hvori Skaldene lagde sin største Kunst og Færdighed for
Dagen, nemlig fra det saakaldte Drottkvæde (dr6ttkvæöi, drcittkvaevr
hatttr), hvilket almindeligst brugtes i Lovkvadene eller Drapaerne.
Demie Versart var nemlig mest regelbunden·
Han forklarer først Forholdet med Bogftavrimet eller Anvendelsen
af de saakaldte staijr, som vi benævne Nimbogstaver. Han gaar
her ud fra det ottelinede Vers (visa, erendi). Dette deles i fire
Fjerdinger (fj6r6ungar), hver paa to Linier (visu0rö), i hvilke Liim-
bogstaven (stafr) skal forekomme tre Gange i Begyndelsen af Ord,
hvorpaa Vegt skal lægges, saaledes nemlig at den forekommer to Gange
i første Linie og een Gang i den anden. Den, der forekommer
ianden Linie, kaldes hdfudstafr d. e. Hoveds tav en, de to i første Linie:
studlar d. e. Støtter Er Hovedstaven en Konsonant, skulle Studlerne
være samme Konsonant; er den derimod en Vokal, ansees det for smuk-
kere, at to andre Vokaler danne Studlerne. Vi bemerke herved, at Til-
stedeværelsen af dette Bogstavrim ansaaes af de gamle Nordmaend for
en uomgjcengelig Fordring i Alt, hvad der skulde have Form af Digt.
Derncest udvikler Forfatteren Forholdet med og Anvendelsen af de
saakaldte hendjngar eller Stavelserim. Ogsaa her gaar han ud fra
det ottelinede Drottkvcede og viser, hvorledes Hendingerne her an-
vendes som Linierim, nemlig enten saaledes, at i een og samme Verslinie
i Begyndelsen og Slutningen den samme Stavelse gjentager sig baade
med Hensyn til Konsonant og til forudgaaende Vokal, hvilket bencevnes
adalhendjng, som vi kunne oversatte med Heelrim; — eller saaledes,
at i een og samme Verslinie to Skabelser, een i Begyndelsen, en anden
i Slutningen, svarer blot med Hensyn til Konsonant, men ikke med Hen-
syn til forudgaaende Pokal, hvilket benævnes skothendjng eller efter vor
Sprogbrug Halvrim.1—) Den almindeligste Anvendelse af begge disse
Slags Linierim i Drottkvædet er den, at de forekomme vexlende i hver
1) Det maa bemerkes, at det gammelnorske Sprog i Stavningen altid regner
en Konsonant, som følger efter en Vokal, til denne forudgaaende Vokal, ikke til
dett efterfølgende, hvis saadan findes- Saaledes staves borgar (Geititiv af borg):
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
