Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deri yngre Edda. HattataL 81
Verslinier. Herved udhæver han da fire Hovedarter af den gam-
melnorske Versbygning, nemlig: 1) Drdttkvseoj (dr6ttkvæör hsttr),
» som er den kunstigste. I den spille Stavelserimene, anvendte som
Linierim, Hovedrollen, naturligviis ved Siden af de i enhver Versart
uundværlige Nimbogstaver. 2) Toglag Ogsaa togdreipulag, tog-
mseltr hittr), der har Drottkvædets øvrige Kjendemerker, men kortere
Verslinier og derfor maaskee kan siges at være endnu vanskeligere at
danne. 3) Ronhenda (r1inhendr hsttr), hvis Særkjende er Ende-
rimene· 4) Fornyrdalag, den simpleste Versform. Det anvender ikke
Stavelserimet hverken som Linierim eller Enderim, men holder sig
kun til Nimbogstaverne, hvis Antal det endogsaa undertiden ind-
skrænker til to i hvert Liniepar, nemlig Hovedstaven og een
Støtte I Fornvrdalaget fordres ikke heller strengt den ottelinede
Viseinddeling. Der gives tvertimod en Art deraf (Lj66ahaittr), hvis
Særkjende netop er Viser paa sex Linier, af hvilke Linier da den
tredie og den sjette hver har sine to Nimbogstaver for sig selv. Under
hver af disse Hovedarter opstilles igjen en Mængde Afarter, de fleste
under Drottkvædet, de færreste under Fornyrdalaget.
Selve Digtet, der som anført danner Afhandlingens Grundlag,
bestaar af 102 Viser eller Vers, fordeelte i tre Afdelinger, som hver for
sig kaldes Kvæ6i eller Sang. Det første Kvæde, der udgjør 30 Viser,
er nærmest til Kong Haakonz det andet Kvæde, bestaaende af 37 Viser,
og det tredie, bestaaende af 35 Viser, ere begge nærmest til Skule Iarl.
Digtets Forfatter synes selv at have tænkt sig her fremstillet 100 Vers-
arter (hættjr), hvilke for største Delen hver for sig bære et eget Navn,
hentet enten fra en vis Beskaffenhed ved dem eller -fra Opfinderens
Navn. Skalden synes at gjøre Fordring paa at have udtømt sit Emne
med Hensyn til Fremstillingen af Versformerne, naar han siger (Str.
1()(), Kap. 171), at »den ei skal kaldes en daarlig Skuld, der saaledes
faar anbragt alle Versarter (alla, hacttu).«
Det er begribeligt, at ved en saa mangfoldig Afændring mangen
Versart maa blive søgt, og Forskjellen mellem flere af dem maa fore-
komme os høist ubetydelig og uvæsentlig; men den Omhu og den Kunst,
hvormed de gamle Skalde have behandlet Sagen, bliver derfor lige
merkelig og lige betegnende.
R.Keyser. Nordm.LiteraturiMiddelalderen 6
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
