Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
være enten enkelt, som t. Ex. naar man benævner Striden: Heinbrak
d. e. Spydbrag (dette er da simpelt hen kent); eller dobbelt (tvikent),
som naar Sverdet benævnes: Eeinbraks furr d. e. Spydbragets Ild;
eller uddrev en (rekit), som naar Landskysten benævnes: Min1s vjnar
minu bnln d. e. Mimers Vens (Odins) Hustrus ’(Iordens, Lan-
dets) Bryn eller Rand. ———— Man kan videre anvende uomskrevne
Skaldebenævnelser, enten bare (sannkend), som naar Sverdet
benævnes: egg(Egg), eller understøttede (studd), som egghvrd d. e.
den haarde Egg, eller dobbelt understøttede (tviriezit), som egg
bzhvrd d. e. den rasende haarde Egg. Man kan endelig anbringe ny-
opfundneOmskrivninger (nzfgervjngar), hvorpaa som Exempel anføres
en omskreven Benævnelse for Sverdsliren: fetilhams, egentlig Belte-
hams, hvilken Benævnelse forklares saaledes: Sverdet benævnes forud
rcsgs ramsnxlkr, d. e. Stridens haarde Snog, dennes Beltehams
betegner altsaa: Sverdets ved Beltet hengende Slir eller Skede. Her
advares imidlertid Skalden,-at han ikke ved en saadan Omskrivning
falder ud af Lignelsen. De Variationer i Bersene, som saaledes ved
Skaldeudtrykkenes Anvendelse kunne frembringes, udhæves i fem Vers
(Kap. 78——82).
Nu viser Forfatteren, hvorledes Versene kunne varieres ved Sta-
velsetallet iVerslinierne, hvorledes flere korte Stavelser kunne
opveie een lang, og hvilket det største Antal Stavelser er, som maa
anbringes i een Linie i Drottkvædet, nemlig 9 (egentlig 8 betonede?)
(Kap. 83. 84).
Han viser dernæst, hvorledes Versene kunne varieres ved Sæt-
ningers forskjellige Anbringelse, nemlig saaledes, at enten to fuldstændige
Sætninger indeholdes i hver Linieeller kun een, eller saaledes at Sæt-
ningen indtager en heel Visefjerding eller to Visefjerdinger (visuhel—
mjngk), —— samt tillige, hvorledes Versene kunne varieres ved Ordenes
forskjellige Stilling, ved samme Ords Gjentagelse paa forskjellige Steder
og saadant videre (Kap. 85«——103).
Derpaa gaar endelig Forfatteren over til det, der er det vigtigste,
nemlig at udvikle, hvorledes Versarterne kunne varieres ved Stavernes
eller Nimbogstavernes og ved Hendingernes eller Stavelserimenes fo r-
skjellige Anbringelse i Forbindelse med længere eller kortere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
