Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skaldeformernes Ælde. 85
for Dagen, hvilke fremvise Bogstavrimet anvendt ganske efter Angel-
sarernes Maade1). «
Man har altsaa Sikkerhed for, at de to Grene af den syd-
germaniske Folkestamme, nemlig den overtydske og den neder-
tydsk e, have betragtet Bogstavrimet som væsentligt for den poetiske Form.
Hvad den tredieGreen af den sydgermaniskeFolkestamme, den gotiske,
angaar, da har man fra den ingen Digterverker, ja ikke engang de
mindste Brudstykker af saadanne levnede, hvoraf man kan slutte sig
til Digtekunstens Form hos den. Da imidlertid, som vi have seet, de
to Hovedgrene af Folkestammen have erkjendt Bogstavrimet, og der
ikke er den ringeste Sandsynlighed· for, at dettes Brug er dem tilført
fra noget fremmed Folk, saa er der al Grund til at antage, at Brugen
ogsaa har havt hjemme hos den gotiske Green af Stammen og altsaa
været almindelig for hele den sydgermaniske Folkestamme
Men er det nu saa, at Bogstavrimet som en nødvendig Fordring
til den digteriske Form har havt hjemme ligesaavel hos den sydger-
maniske som hos den nordgermaniske Folkestamme, altsaa har været
, eiendommeligt for den hele germaniske Folkeklasse, — saa indsees
let, hvor uendelig gammelt det i sin Oprindelse maa være. Holder man
nemlig fast paa, hvad Sprogforholdene uimodsigeligt vise, de tvende
Folkestammers fuldkommen sideordnede Forhold, -—— saa finder man den
bestemteste Antydning til, at hiint Bogstavrim hos dem har været en
Fordring til den poetiske Form allerede i en Tid, da Splittelsen i de
tvende Stammer endnu ikke var indtraadt, — da den germaniske Folke-
klasse endnu som en Heelhed havde sine Bosteder i østligere Egne
end de, i hvilke den efter Splittelsen i de tvende Stammer
efterhaanden nedsatte sig, og hvor den først i sin Forgrening blev
historisk kjendt. Bogstavrimets Brug er altsaa jævngaminel med de
første Spor til en germanisk Folkeklasse.
Med Drottkvædet og det for samme eiendommelige Skabelse-
rim, anvendt som Linierim, forholder det sig derimod anderledes.
Her kan allerede det Spørgsmaal med god Grund reises: Har
man fuldkommen Vished for, at Drottkvædet og Linierimet har væreti
Brug hos Svear og Daner ligesaavel som hos Nordmændene? Man
l) Aan. f. uord. Oldt. 1844——45. S. 260—286·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
