Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
tør neppe besvare det med et bestemt Ja, saalænge ikke Noget, der er
digtetidenneManeer, kan paavises i et Sprog, der har det svenskes
eller danskes udprægede Eiendommeligheder. Man kan vistnok anføre,
at der paa Øland er fundet en Nuneindskrift, indeholdende en drott-
kvæden Vise1); —— at i Nagnar Lodbroks Saga flere drottkvædne Viser
lægges Nagnar, hans Dronning Aslaug og hans Sønner i Munden,
og ’en egen Art Drottkvæde tillægges endog iHeltta.tal (Vise 54) Mag-
nar som brugt af ham; —— at endelig troverdige Sagaer fortælle om "
norske og islandske Skalde, som for svenske og danske Konger og Hov-
dinger og til deres Priis digtede drottkvædne Drapaer, og det ikke alene
i en fjærn Oldtid, men ligened i det 12te, ja 13de Aarhundrede 2),
hvilket vilde have været en Urimelighed, hvis ikke Drottkvædet og dets
Maneer havde været vel kjendt i Sverige og Danmark og der havde
kunnet fattes uden altfor stor Vanskelighed. Det er vel saa, at disse
Omstændigheder give en heel Deel Sandsynlighed for Drottkvædets Ud-
bredelse blandt alle de skandinaviske Folkefærd, men de gjøre efter mit
Begreb ikke Sagen fuldkommen klar. Nuneindskriften paa Øland er
enestaaende; den kan neppe siges at være i noget ret udpræget svensk
Sprog og kunde vel tænkes at være digtet af en norsk Viking. Nagnar
Lodbrok hørte som bekjendt til en Æt, som ikke kunde regnes for reen
dansk i dette Navns almindelige Betydning; han stammede fra de rus-
stske Skandinaver, og hans Rige varet Slags Hærkonge-Rige, der om-
fattede Dele af alle de tre skandinaviske Lande, og hvis Kjerne rimelig-
viis har været den sydøstlige Deel af Norge og Vestergøtland· Ragnars
Dronning Aslaug var norsk, og hans Sønner og —Ætmænd stode ligesom
han selv i et løst Forhold til hvert enkelt af de nordiske Folkefærd,
medens Ætten saa at sige tilhørte og øvede Indflydelse paa dem alle.
Hvad endelig angaae de norske og islandske Skaldes drottkvædne Drapa-
digtninger til svenske og danske Konger og Høvdinger, da forekommer
dette mig næsten at have mindst Vegt, skjønt det kanskee synes Mange
det mest afgjørende. Thi at norske Skalde digtede for Nagnar og hans
I) Karlevi-Stenen, Liljegrens Ruu-Urkunder No. 1323.
2) f. Ex. Brage Gamle til danske og svenske Konger, Markus Skeggjason til
den danske Konge Erik den Gode (omkr. 1100), Einar Skulesson til den danske
Konge Svein Grade (omkr. 1150), Snorre Sturlasson til den svenske Konge Erik
Eriksson (omkr. 1230) o. fl. "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
