Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skaldeformernes Udbredelse blandt de germaniske Folk. 89
driijgan, gjøre Krigstjeneste) og altsaa egentlig at betegne: Krigerkvad
eller maaskee Sang, Digt, hvori Krigerfolget priiste sin Førers
(Drottins) Stordaad· Man turde heraf muligens slutte, at denne Vers-
art havde udviklet sig i de gamle norske eller nordiske Hærkongers nær-
meste Omgivelse, blandt deres Hærfølge, ihvilket der vist sjælden eller
aldrig fattedes en eller anden dygtig Skuld, der kunde digte Kriger-
kvadet og frembære det i ledig Stund for Drottnen og hans Drott, for
Kongen og hans Mænd. Den Tid, da Vikingelivet blandt Nordens
Folkefærd naaede sit Høidepunkt, Nagnar Lodbroks og hans Ætlingers
Tid, dets8de, 9de og 10de Aarhundrede, var derfor ogsaa maaskee
den Tid, da Drottkvædet og den drottkvædne Drapa ret begyndte at
blomstre hos Nordmændene.
Vi have nu lært at kjende den gamle norske Skaldekunsts Eien-
dommeligheder, som disse fremstilles i den egentlige Eddas anden Af-
deling, i Skalda. Vi maa til Slutning, før vi forlade den
egentlige Edda, omtale nogle endnu ikke berørte Stykker af samme,
hvilke i visse Haandskrifter findes tilføiede enkelte Dele af den, deels
som Forord, deels som Slutningsord, deels som indskudte Be-
merkninger.
Det vidtløftigste og vigtigste af disse Stykker er en Fortale,
der forudskikkes Gylfaginning i de tre bedste Pergamenthaandskrifter,
dog ikke lige udførlig i dem alle, skjønt i Hovedsagen samstemmende·
Indholdet er i Korthed følgende:
Efter en kort Beretning om Skabelsen og Syndfloden, i Hoved-
sagen stemmende med Bibelens Fremstilling, udvikler Forfatteren sin
Anskuelse om Afguderiets Opkomst blandt Menneskene. Ledede af Egen-
nyttighed og Overmod forsømte de at adlyde Gud, og Skaberens Navn
blev efterhaanden glemt videnom i Verden. Man saa alligevel dagli-
gen for sine Øine Naturens Liv, man saa det fortsættes i en vis Or-
den, og man havde fra Forfædrene Sagn om, at det i samme Orden
gjennem Aarhundreder var fortsat. Man grublede herover og fandt,
at dette maatte være Virkningen af et høiere Væsens Indflydelse; men
hvor man skulde søge dette Væsen, eller hvad dets rette Navn var,
det vidste man ikke. Man benævnte det da paa forskjellige Maader,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
