Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
en Versart lignende Drottkvædet findes i alle Fald ligesaalidet Spor
i den gamle overtydske Poesi som i den angelsariske.
De Slutninger, som af den anstillede Iævnførelse kunne uddrages,
blive altsaa følgende: Bogstavrimets Anvendelse i Digtekunsten har
været fælles for alle Folkefærd af den germaniske Folkeklassez og da
der ingen Sandsynlighed er for, at den ene Stamme af denne Folke-
klasse har optaget den fra den anden, den nordgermaniske Stamme fra
den sydgermaniske eller omvendt, eller at de have laant den fra tidli-
gere Beboere i de Lande i det midterste, nordlige og vestlige Europa,
hvor de nedsatte sig, ——— saa maa det antages, at de germaniske Folke-
færd have medbragt Bogstavrimets Brug fra sine ældre Hjemsteder
i Østen.
Stavelserimet, anvendt som Linierim, har sandsynligviis været
særeget for Nordmcendene, i alle Fald sikkert ikke strakt sig udenfor
den nordgermaniske Folkestamme Anvendt som Enderim derimod har
det ogsaa tidlig været kjendt og benyttet af Sydgermanerne, isæraf
de overtydske Folk.
Da saaledes alle de kunstigere Versarter, som fra ældgamle Tider
findes hos Nordmændene, saa vidt man veed, have været Sydger-
manerne ubekjendte, maa man antage, at de have udviklet sig hos den
nordgermaniske Folkestamme, efterat denne havde skilt sig fra
den sydgermaniske og bosat sig i vort Norden
Ligesom den kunstigere Versbygning altsaa synes at have været
eiendommelig for de nordgermaniske Folkefærd og navnligen Mord-
mændene, saaledes synes ogsaa det Samme at have været Tilfælde med
de kunstigdannede Skaldeudtryk· Vel sindes ogsaai den angel-
saxiske Poesi mange Digteromskrivninger, der minde om de i den gam-
melnorske forekommende; men deels fremtræde de langt fra saa hyppig,
deels ere de paa meget næ·c ikke saa vidt drevne i hiin som i denne.
En vis Smag for saadanne Omskrivninger kan man maaskee tillægge
den germaniske Folkeklasse i dens Heelhed; men den er ikke ble-
ven saaledes udviklet eller saaledes bragt i System hos de sydgerma-
niskeFolkefærd som hos de nordiske og fortrinsviis hos Nordmændene
Hvad Navnet dr6ttkvæ6i angaae, da synes dette ligefrem at
maatte udledes af drbtt, Krigerfolge (Got. gadrauhts, Kriger, af
s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
