Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Digtekunsten og den poetiske Literatur-.
at dømme Landslov paa samme Viis, som havde været i Troja og
blandt Tyrkerne.
Derfra for Odin videre mod Norden, indtil han kom til det Hav,
som troedes at omgive alle Lande, og der, iNorge, satte han sin Søn
Seming til Styrer. I Sverige derimod blev hans Søn Yngve
Konge. Asiamcendenes Tungemaal blev nu indført i alle disse
nordiske Lande.
Dette er i Korthed Indholdet af den Fortale, der staar i Spid-
sen for Gylfaginning. Den er i Hele, som let sees, en forvirret
ere af ilde fordøiet theologisk og historisk Lærdom, der udentvivl for
en stor Deel er umiddelbart eller middelbart hentet af angelsariske Skrif-
ter, eftersom det angelsariske Navn Voden nævnes ved Siden af Odin,
og desuden Navnene i de forekommende Slægtregistre, især i det, som
fremstiller Leddene fra Spriamus til Odin, for største Delen ere reen
angelsariske. At denne Fortales Beretning ikke grunder sig paa noget
gammelt norsk Folkesagn, men heel og holden er en forvirret Sammenstøb-
ning af høist forskjellige Bestanddele, Brudstykker af theologiske og histo-
riskeKundskaber, uden Skjønsomhed blandede med misforstaaede og for-
vanskede Myther, — behøver neppe at paapeges, naar man har gjort
sig bekjendt med Indholdet i dets Sammenhæng. Fremstillingen har
visselig i sin Tid forekommet Mange at være et saare lærd Stykke
Arbeide. Men at nyere Tiders Historiegranskere paa Saadant kunde
bygge en Oldhistorie for Norden, det skulde man neppe tro, hvis man
ikke af deres Verker fik Troen i Hænderne.
Ganske i samme Aand og Tone som denne Fortale ere de faa
Slutningsord, der følge Gylfaginning.
Aserne — heder det — sætte sig nu (nemlig efterat Gylfes Skuf-
felse er fuldbragt) til Samtale, raadslaa med hinanden, gjenkalde sig i
Erindringeii Alt, hvad der til Gylfe er fortalt, og give Mænd og
Steder de Navne, som i Fortællingen forekom, paa det at Eftertiden
ei skulde betvivle, at de selv vare de samme Aser« om hvem Fortæl-
lingen til Gylfe handlede. Thor blev nu tillagt de Bedrifter, som
Hektor udførte i Troja, »og det tror man, at Tyrkerne have givet
Beretninger om Ulires og kaldet ham Loke, eftersom Tyrkerne vare
hans største Fiender.««
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
