Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den yngre Edda. Tilhanget. » 95
« udfundet, hvilket er al Skaldekunsts Emne og Grundvold (efni ok grund-
vdllr alls skeildskapar); men man skal ikke tro paa disse Frasagn
(Gudesagneiie i de to foregaaende Dele) videre end fornuftigt er, over-
eensstemmende med, hvad der siges i Bogens første Deel (i Fortalen og
didhen hørende Stykker) om Forvildelsernes Udbredelse. De hedenske
Skalde dannede sig nemlig Negler med Hensyn til sin Tro, at Odin
var en Gud og at alle de, som tjente ham, besad Gudekraft; dette har
man kunnet høre i mange Frasagn, som sindes i denne Bog. Men
nu skal det vises, hvorledes nye Skalde og kundskabsrige Mænd og
især Klerkerne (de Skolelærde) ville, at man skal kvæde, uden at
man derfor forkaster, hvad man har fra ældre Tid, undtagen for-
saavidt som klerkelige Bøger (k19rk1jga»r boekr) forbyde det«. Hentyd-
ningen paa Eddas første Hoveddeel i dens Heelhed, baade paa Gylfa-
ginning og Skalda, er her aabenbar. Man seer, at Jndledningens
Forfatter opfordrer til at benytte hiins Lærdomme, dog med Forsig-
tighed, saaledes nemlig, at man ikke skal forspilde sin Christendom ved
at fæste for megen Lid til de deri indeholdte hedenske Gudesagn, hvor-
for man tillige skal agte paa de nyere christelige Skaldes og de geistlig’
dannede Lærdes Forskrifter, der baade give Anledning til at udvide
Skaldekunsten og til at rense den fra, hvad der kan støde an mod den
christelige Tro og mod den christelig-klassiske Smag. Senere hen heder
det: ,,Nu skal vises Eder den første Bogstaveringsmaade (letrshs-lttr),
saaledes indrettet efter den danske Tunges (det nordiske Tungemaals)
Alfabet af 16 Bogstaver (-Runealsabetet), som Thorodd Nunemester
(j)6r0ddr rÜna11iejstari) og Are Pres«k den kyndige (hinn ,fr66i) have
fastsat, svarende mod Latinens Alfabet efter Mester Priscianus.«« De
have, siges videre, indrettet dette nye Alfabet, «paa det at Skaldene
kunne kvæde sinere (mjükara kveöa) og ikke skulle benytte hvert for-
dreiet Ord (0rösskrtpj), ssim Fortidsskaldene brugte, og end mindre
forøge deres Tal med endnu værre.« Dog, lægges til, kan man gjerne
benytte saadanne Benævnelser (hejtj) og Omskrivninger (kennjngar),
naar man ikke driver dem videre (ejgi lengra reknar), end Snorre
tillader. Med dette sidste sigter Forfatteren aabenbare til Skalda
og især dens Hattatal, hvor netop paa et Par Steder (K. 79 —82«)
Talen er om at holde Omskrivningerne inden en vis Grændse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
