Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
Merkelig er forresten den Underretning, som i denne Indledning
gives om det latinske Alfabets Indførelse paa Jsland. Man seer nem-
lig, at det har været den lærde Jslcending Are Thorgilssøn (f. 1067
j- 1148), som i Forening med den i Nuneskriften kyndige Thorodd
først har ordnet Brugen af det latinske Alfabet for sine Landsmænd
til skriftlige Optegnelser i det norrøne Sprog, og at han heri har be-
nyttet den latinske Grammatiker Priscianu·s’s Verk »de partjbus
omrinan« forfattet ved 52l), i hvilket Verk netop Bogstaverne og
deres Udtale udførlig omhandles. Det er høist sandsynligt, at dette
Foretagende af Are har staaet iForbindelse med den paa det islandske
Althingi 1117 fattede Beslutning, at Landets Lov skulde skriftlig opteg-
nes1). Den omhandlede Jndledning er hermed, som jeg tror, tilstrækkelig
betegnet og derved tillige Hensigten med Tilhanget fuldkommen oplyst.
Den første Afhandling har til Gjenstand Bogstaverne og
Netskrivningen i det norrøne Sprog og angiver sig selv som
forfattet af en Jslænding. Forfatteren synes stadigen at have havt
Priscianus for Øie og benytter hans Verk med megen Skjønsomhed
Man kan maaskee sige, at han i sin Bogstavlære gaar noget i det Smaalige,
og at hans Sprog undertiden er noget uklart· Arbeider røber høi Ældr,
men kan dog ikke —— hvad den forud omtalte Indledning kunde synes-
at antyde-— være AreFrodes Vert. Are nævnes nemlig af Forfatteren
paa en Maade, som tydelig viser, at disse Personer ei falde sammen.
Men til Beviis for Afhandlingens Ælde tjener paa den anden Side,
at Forfatteren yttrer sig, som oxn han endnu ikke kjendte andre skriftlig
optegnede historiske Arbeider i det norrøne Sprog end Ares.
Han maa altsaa have levet samtidig med eller kort efter denne, da det
ellers heder, at de fleste islandske Sagcier vare førte i Skrift før
1200 Afhandlingen skulde saaledes være forfattet omkring 1150 og er
i saa Fald allerede ved sin Ælde høist merkelig.
Den anden Afhandling dreier sig om ganske det samme Emne
som den første Den viser sig tydelig at være af en anden Forfatter.
Fremstillingen er kortere end i den første og Sproget mere flydende
Priscianus er her endnu nærmere fulgt og paa enkelte Steder saa godt
som ordret oversat. Dette sidste er dog mest Tilfælde i de philosophiske
1) jslendingabdk e. X·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
