Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den yngre Edda. Tilhanget· 99
trykkene (hon er mjdk svzi« upphak til Sktildskaparmails). Han
slutter ligesom Donatus med Figuren Paradigina· Forfatterens største
Fortjeneste bestaar deri, at han oplyser Donatus’s Sætninger ved pas-
sende Exempler af det norrøne Sprog og især af dets Skaldeverker.
Ved Anforelsen af de mange Digtstykker nævnes en stor Deel af de
samme Skalde, som iSkaldskaparmaal forekomme, og desuden paa
flere Steder Snorre (Sturlassøn), hvis Kvad Heittatal anføres ved
Navn. I et af de gamle Pergamentshaandskrifter1), hvor denne Af-
handling findes, og hvor umiddelbart efter dens Slutning medFiguren
Paradigma Skaldskaparmaal tager sin Begyndelse, sindes følgende Be-
merkning eller Overskrift: »Her er til Ende den Deel af Bogen (nem-
lig dengher omtalte Afhandling), som Olaf Thordssøn har sam-
mensat, og nu begynder Skaldskaparmaal og Kenninger efter
det, som forefundet var i Hovedskaldenes cheder og Snorre siden
harladet sammenføre.« Dette Afskriverudsagn, der efter Haandskrif-
tets Beskaffenhed maa antages at være fra Slutningen af 13de eller
Begyndelsen af l4de Aarhundrede, er en saare merkelig Oplysning om
den egentlige Eddas Tilblivelse. »
Den fjerde Afhandling kan ikke ret vel betragtes som et selv-
stændigt Heelt. Den slutter sig paa det nærmeste til den tredie Afde-
lings andet Afsnit, men maa dog nødvendig skilles derfra, da den øien-
synlig er af en anden og langt yngre Forfatter samt mangler i flere
gamle Haandskrifter, hvor den tredie Afhandling sindes. Den er ellers
i Grunden en Fortsættelse af dennes senere Afsnit og handler ligesom
dette om Talefigurerne. Forfatteren citerer flere Steder af den
tredie Afhandling og nævner derved, som før omtalt, udtrykkelig en
Olaf, der ingen anden kan være endOlafThordssønHvitaskald,
som dens Forfatter. Den fjerde Afhandlings Kilde har ikke været Donatus
uden i alt Fald i ganske enkelte Stykker; men hvilken anden gammel
Grammatiker her er fulgt, er endnu ikke oplyst. Foredraget er forre-
sten formet efter den tredie Afhandling, men skjelner sig dog fra denne
deri, at Eremplerne for en meget stor Deel ere tagne af religiøse Digte
og geistlige Skalde, enkelte saa nye som fra Begyndelsen af det 14de
Aarhundrede. Saaledes omtales i et af de anførte Digtstykker Skaal-
l) Haandskriftet Nr. 748· 4. i den arnamagnaeanske Samling.
78
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
