Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den yngre Edda. Tilhanget. 101
slet ikke forstode den første og kun maadelig nok vare indviede i den
sidste; — da maatte Forskrifterne sor Digtekunstens Former faa et
ganske andet Udseende, naar de gaves for en skrivende Skuld, end naar
de gaves for en Skald, der uden Hjælp af Skrift, blot ved mundt-
ligt Foredrag, meddeelte sine Digterverker· Hvorledes Skaldeverkerne
ved at optegnes af ukyndige Skrivere kunde forvanskes og idelig bleve
forvanskede, derpaa afgive de i de fleste gamle Sagaasskrifter indskudte
Vers et sørgeligt Beviis. Havde Skriveren altid rigtig forstaaet Skal-
dekunsten eller Skaldene selv altid været istand til sprogrigtigt at op-
skrive sine Digte, da skulde ikke alle de grove Feil, alle de paafalden-
de Meningslosheder have indsneget sig ·i de gamle Haandskrifter, som
nu vanskeliggjore Digtstykkernes Fortolkning i en endnu høiere Grad
end det i sig selv dunkle Sprog, hvori de ere forfattede.
Den nu fuldendte Betragtning af den yngre Eddas Enkeltheder
har, som jeg haaber, begrundet Rigtigheden af den Charakteristik, san
i Begyndelsen er fremsat, nemlig, at den yngre Edda er et Lær-
domsverk, sammensat af temmelig uligeartede Bestand-
dele, hvilke dog planmæssig ere forbundne med hinanden
for det bestemte Øiemed at danne en fuldstændig Lærebog
i den norrøne Skaldekunst.
Det staar nu tilbage nærmere at undersøge paa hvilken Tid og af
hvem deels Verkets enkelte Dele ere forfattede eller sammensatte, deels
Berket i sin Heelhed har modtaget den Skikkelse, hvori det i sin udfør-
ligste og bedste Form er os bevaret. "
Vi have allerede nævnt to berømteNavne, hvilke staa i en utvivl-
som Forbindelse med flere eller færre af Verkets Bestanddele Disse
Navne ere Snorre Sturlasson og Olaf Thordsson Hvita-
skald, begge merkelige ikke alene i den norrøne Videnskabeligheds Hi-
storie, men ogsaa i sit Fædrenelands, Jslands, politiske Historie —
Snorre Sturlasson var født paa Island 1«178, kom treAar
gammel i Huset til den anseede Hovding Jon Loptsson i Odde, en
Sønnesøn af Sæmund den frode, og forblev hos denne, som det lader,
til hans Død 1197. Kort efter gjorde Snorre et rigt Giftermaal
og optraadte snart blandt sit Fædrenelands indflydelsesrigeste Høvdin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
