Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
ger. Han var flere Gange Lovsigemand (1ögsögumaor), og faa eller
ingen af hans Landsmænd kunde maale sig med ham i Rigdom og
Anseelse. Han og hans tvende ældre Brødre Thord og Sighvat, der
ikke gave ham synderlig efter i Nigdorn og Magt, vare til en Tid
næsten eneraadende paa Island, og Snorre indfandt sig stundom paa
Althinget ledsaget af 800—900 vaabendygtige Mænd Men ligesom
Sturlungerne tillode sig mere end een voldsom Handling mod Mænd,
der stode udenfor deres Æt, saaledes var deres indbyrdes Forhold
ofte mindre end broderligtz og da Snorres og hans Brødres Sønner
vorede til, søndersledes Sturlungeætten af blodige Frændetvistigheder·
Snorre viiste sig i disse virksom, men ikke altid fra den fordeelagtigste
Side. Ære- og Pengegjerrighed, forenet med en til Underfundighed
grændsende Klogskab, synes at have udgjort Hovedtræk i hans Charak-
teer. Han skal have været den første Islænding, der lagde Planer
til sin Fædreneøs Underkastelse under Norges Konge, og skal have
havt Jarlsverdigheden undernorsk Overhoihed i Sigte. Han maatte
imidlertid, da han selv syntes Kong Haakon Haakonssøn for lidet virk-
som til Opnaaelsen af hiint Maal, see sig sin Brodersøn Sturla Sig-
hvatssøn foretrukken og kom derved i en siendtlig Stilling til denne.
Snorre maatte i Striden med sin Brodersøn bukke under; men da Sturla
kort efter faldt i et Slag mod sine Fiender, hævede Snorre sig i
Veiret og begyndte atter at sysselsætte sig med vidtomfattende ærgjer-
rige Planer. I Aarene 51218——20 havde han første Gang været i
Norge og var her bleven meget vel antagen af den unge Kong Haakon
Haakonssøn, men især af Skule Jarl, som dengang havde mest at
sige i Landsstyrelsen. Han blev Kongens Drottsete og fik endog Len-
dermands Verdighed, men blev med det samme Kongens haandgangne
Mand og traadte i hans Tjeneste I Aaret 1237 kom Snorre atter
til Norge Han holdt sig da ligesom forhen mest til Skule, der nu .
var bleven Hertug, og var, som man tror, indviet i dennes ærgjerrige
og høisorræderiske Planer. Da han i 1239 igjen forlod Norge tvert-
imod Kong Haakons udtrykkelige Forbud, hvilket han som haandgangen
Mand var skyldig at lyde, hvis han ei vilde ansees for Høiforræder,
paadrog han sig Kongens høieste Forbittrelse; og efterat Haakon i1240
havde beseiret Skules aabenbare Oprør og fældet denne farlige Mod-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
