Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
uden megen Vegt ved det upsalskeHaandskrifts tidligere anførte Vidnes-
byrd, der aabenbare omfatter hele den egentlige Edda, naar den tillæg-
ger Snorre Edda og forklarer dette nærmere saaledes: ,,først om Ymer
og Aserne, dernæst Skal(ilskapk-nksmxi»l« o. s. v. Ved dette Udtryk,
,,om Ymer og Aserne-«, kan neppe Andet end just Gylfaginning være
meent. Og det Haandskrift, som giver dette Vidnesbyrd, er heller ikke
stort mere end serti Aar yngre end Snorres Død
Men idet jeg her tillægger Snorre Sturlassøn Forfatterskabet
til hele den egentlige Edda, mener jeg ei dermed et Forfatterskab
ganske efter Nutidens Begreber. Det er vel at merke, at de anførte
gamle Vidnesbyrd om hans Forfattervirksomhed bruge Udtrykket: ,,sam-
mensatte (saman sestti)«· eller ,«,har ladet sammenføre (he-Hr sa-
man kosra lettit)««, — ikke saadanne som: ,,skrev’« (ritaöj), ,,udarbei-
dede« (ger6j). Nu er det vel saa, at sikkerlig mange Gange
dette Udtryk: ,,sammensætte« (saman setja) i det gamle Sprog
bruges eenstydende med vort forsatte; men dette er dog langtfra ikke
altid Tilfælde og allermindst naar det modificeres ved et forudgaaende
,,lade« (lzita). Da betegnes derved en ordnende Bearbeidelse as
et allerede før bearbeidet Emne, hvorved den egentlige Forfatter-
virksomhed som oftest var for høist ringe at agte og derfor heller ingen
Fordring gjorde paa at betragtes som noget Stort. Den Omstændighed,
at saa mangfoldige Emner især af historisk eller i det mindste for-
tællende Natur, Sagaer nemlig, allerede vare fuldkommen formedeiet
mundtligt Foredrag, førend de optegnedes skriftlig, at Opskrivningen af
dem altsaa var et næsten blot mechanisk Arbeide, —·—denne Omstændighed
maatte i høi Grad virke til at fremkalde den omtalte Udtryksmaade og maa
tages i Betragtning ved dens Forklaring Hertil kom, hvad allerede
før er antydet, at den, som øvede Forfattervirksomheden, hvor stor eller
liden denne nu kunde agtes at være, meget ofte, ja kanskee oftest, ikke
selv kunde eller havde Tid og Leilighed til at skrive. Hans For-
fattervirksomhed foregik altsaa enten ved et Slags Diktat, et Slags
Tilsigen, i det gamle Sprog udtrykt ved frelsde segja kra, eller
endogsaa blot ved en Antydning af den Orden og Plan, som i det fore-
havende Verk skulde benyttes, medens Enkelthederne overlodes til Skri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
