Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forskjellige Arter af Digte. 113
rimeligviis paa et fortællende Indhold i de Digte, hvor den anvendtes.
De fortællende Digte benævntes ellers paa forskjellige Maader, almin-
deligst ljdo (n.pl.) d. e. Sang, kvioa (af kveoa tale, synge), ligeledes
Sang, macl (n. p1.) Tale. Havde det fortællende Digt Formen af en
Forudsigelse, benævntes det sps d. e. Spaadom; var det en Klagesang,
gratr d. e. Graad; var det af genealogisk Indhold, tal d. e. Fortælling,
Opregning· Det enkelte Digt betegnedes da gjerne med en af disse
Benævnelser og Tillæg af den Persons eller Slægts Navn, om hvem
Digtet handlede, eller som deri indførtes talende, f. Er. Hyndlu1j6ö,
vdlundarkvi6a, Halkonarmxsr.l, lekspn, Gripisspn, 0ddrlma«rgre«itr,
Ynglingatal, Huleygjatal.
Ældgammelt er ogsaa Læredigtet. Her anvendtes ogsaa Forn-
yrdalag og helst det serlinede· Man yndede i denne Digtart den
dialogiske Form eller og den Form, hvorved en vis Person indføres i
Digtet som talende. Et saadant Digt benævntes almindeligst msll med
Tilfoielse af den Persons Navn, i hvis Mund den belærende Tale
lagdes, f. Ex. HHwamoiL Vakpmjdnism35«1, Sjgrdrifumzil. Havde et saa-
dant Digt Formen af en Tryllesang, benævntes det galdis eller 1j6ö.
Den Digtart, som i Middelalderen stilledes høiest af Nordmændene
og ansaaes ligesom for Prøvestenen paa Skaldedygtighed, var Lo vkvad et.
Vel var dette ogsaa i Grunden et fortællende Digt, der fremstillede og
ndmalede en eller anden mægtig Høvdings Dyder og Stordaadz men
Fremstillingen skulde her ikke bestaa i en simpel livlig og følelsesfuld’
Fortælling, —- den skulde smykkes med alle de Udtrykkets og Formens
Prydelser, som Skaldekunsten formaaede at opbyde. Skalden skulde, idet
han, hvad Begivenhederne angik, strengt holdt sig til Virkeligheden,
fremstille denne i saa glimrende Ord, Vendinger og Omskrivninger samt i
en saa kunstig, regelbunden og velklingende Versbygning, som han formaaede.
Derfor bleve ogsaa meget ofte i denne Digtart Tanker, som i sig selv
vare magre og eensformige, skjulte under en med sindrig sammensatte
Smykker overlæsset Dragt, der i vor Tids Øiiie kun har lidet Verd,
men som skattedes desto høiere af Fortiden. J Lovkvadet benyttedes
ogsaa næsten altid de kunstigere Versarter, nemlig Drottkvæde eller
Nunhenda i alle deres Afændringer. Drottkvædet skulde man, som
R.Kevser. Nordm.LiteraturiMiddelalderen 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
