Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
forhen omtalt, efter Navnet at —dømme, tro var tilblevet for Lovkvadets
Skyld, for at besynge Hærkongernes Bedrifter.
Der gaves to Slags Lovkvad: det større, benævnt drklpa, og det
mindre, klokkr.
Navnet drspa staar aabenbare i Forbindelse med Ordet drepa,
hvis egentlige Betydning er at slaa; det betegner maaskee et Digt, i
hvilket der er et sterkt Slag eller en streng Takt, et Digt, ved hvis
Foredrag det kom meget an paa en sterk og rigtig Betoning af Ordene.
En saadan synes virkelig Drottkvædets eiendommelige Væsen at fordre.
Navnet Hokkr betegner en Flok, en Samling af flere Viser eller
Bers. Forskjellen mellem Drapaen og Flokken sees at have ligget i,
at hiin var længere end denne, og at Drapaen jævnlig havde et Slags
Omkvæd (stek), der gjentoges efter visse Mellemrum, hvilket Omkvæd
Flokken manglede. Hvor Omkvædet anvendtes i Drapaen, der benævntes
enhver Afdeling af Digtet, der laa imellem Omkvædene og kunde bestaa
af flere eller færre Vers eller Viser, stefjamsl d. e. Stevmaal·
Et Digt, der var bestemt til at forevige en nylig Afdøds Minde,
kaldtes erfjkvsevj eller ertjdrspa d. e. Arvedigt, Arvedrapa, fordi det
nemlig i Almindelighed foredroges ved det Arveøl eller Arvegilde
(ekö), der holdtes efter den Afdøde, deels til hans Minde og deels
for at hans Arving paa en høitidelig og offentlig Maade kunde tage
Arven i Besiddelse.
Drapaer bleve i den hedenske Tid ogsaa digtede om Guderne og
indeholdt da en Skildring af en vis Guds Stordaad ganske i samme
Form som Drapaen om en jordisk Konge eller Høvding.
Efter Ehristendommens Indførelse behandledes chri st elig-r eligiøse
Emner hyppig af norske og islandske Skalde, men uden at man be-
tegnede denne Digtart med noget særskilt Navn eller i den fortrinsviis
anvendte nogen særegen Versart. Da de religiøse Digte næsten altid
vare af historisk-panegyrisk eller lyrisk Indhold, nemlig Lovkvad til
Christi, Jomfru Marias og visse Helgeners Ære, saa anvendtes saa-
godtsom udelukkende Drottkvædet, og Digtet fremstod ogsaa her i fuld-
kommen Drapaform og betegnet med Drapanavn.
Mindre merkelige Digtarter vare Kjærlighedssangen, benævnt
mansdngr (udentvivl af man, en Pige), og Nidvis en eller Spottedigtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
