Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«
Forskjellige Arter af Digte. 115
(ni6visa). Begge ansaaes i Grunden for utilladelige; den sidste var
udtrykkelig forbuden baade i norske og islandske Love, den første i de
islandske. Imidlertid fremkom vistnok ikke saa ganske sjælden Digte af
begge Slags, skjønt vi nu kun kjende ubetydelige Stykker af saadanne
Som det lader, anvendtes Drottkvædet almindeligst i disse to Digtarter,
maaskee især af den Grund, at under denne Bersarts kunstige Om-
skrivninger og Vendinger allehaande Tvetydigheder bedst lode sig fremføre
En egen Digtart var den saakaldte dans d. e. et Digt, bestemt
til at afsynges som Dansemelodi Man finder denne Digtart omtalt
som brugelig paa Island i det 12te Aarhundrede, og der er vistnok al
Anledning til at tro, at den ogsaa har været kjendtiNorge fra gammel
Tid. Deii saakaldte Dans udmerkede sig imidlertid neppe ved noget
særeget Indhold, men mere ved en vis Takt i Bersbygningen, der
gjorde den fortrinlig skikket til at bruges ved et Slags mimisk Dans,
som udgjorde en meget yndet Folkesorlystelse paa Jsland lige til henimod
Midten af det 18de Aarhundrede, og som endnu bruges paa Færøerne
og naturligviis er kommen til begge Lande fra Morge. Man har for-
øvrigt, saavidt hidtil bekjendt, intet saadant Dansedigt levnet fra Middel-
alderen eller i det uforvanskede norrøne Sprog. Vil man slutte sig til
det gamle norske og islandske Dansedigts Beskaffenhed fra de Digte,
som Færøboerne endnu benytte ved fine Danse, da har det oftest været
af et Slags historisk Indhold samt enderimet og med Omkvæd (stek),
og det har været foredraget paa den Maade, at Fordanserne alene
afsang de egentlige Vers, medens Omkvædet som et Ehor blev sunget
af samtlige Dansende.
Endelig maa nævnes den saakaldte rima (Flt. rimur), som nærmest
kan lignes med Kjæmpevisen. I denne Digtart anvendtes altid et
Slags Nunhenda, nemlig længere eller kortere Verslinier med Enderim.
Den afløste i det 14de Aarhundrede ikke alene det ældre fortællende
Digt iFornyrdalag, i hvis Sted den-traadte som Folkedigtning,
men ogsaa tildeels Drapaen, der fra Midten af det 13de Aarhundrede
meer og meer gik as Brug som Lovkvad for Høvdinger, men derimod
fremdeles anvendtes til Helgeners Priis. Flere af de saakaldte danske
Kjæmpeviser ere aabenbare i sin Oprindelse norske Nimer. Næsten
alle de færøiske Kvæder henhøre til denne Digtart, og paa Jsland var
88
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
