Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 1. Vøluspaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
Hermed vender Valaen sig ligesom bort fra Forgangenheden og
kaster sit Øie paa det Værende Hun begynder med at tale om Asken
Yggdras«il, dette Asatroens skjønne og høie Billede af Verdenslivet:
En Ask jeg veed, tre fra den Sø,
den Yggdrasil beder, som under Træet staar.
høie Stamme vandet Urd heder den ene,
med hvide Dynd. den anden Verdande,
Derfra kommer Dug, den tredie Skuld.
som i Dale falder, De skare paa Tavler,
evig grøn den staar de Love gave,
over Urds Brønd. de Livet valgte;
for Tidens Børn
Derfra komme Meer, de Skjebnen bestemte.
meget vidende,
Efter saaledes at have antydet de store Norners Magt, der yttrer
sig i Verdenslivet som i Menneskelivet, forkynder hun i dunkle Ord,
hvorledes hun seer Guldet vække Strid i Verden, — hvorledes Jøt-
nernes Svig undergraver Asernes Magt, skjønt Thor kjæmper for den,
-— hvorledes de Jøtunvæsener fødes, der engang skulle fældeAserne, —-
hvorledes endelig disses Herlighed fordunkles ved Balders sorgvoldende
Død, som den svigfulde Lokes grumme Fængsling ikke kan opveie.
Denne Deel af Kvadet er som oftest meget dunkel, og Dunkelheden
er rimeligviis bleven forøget derved, at deels Vers eller Verslinier ere
tabte, deels Ordeneii af de levnede forrhkket, —- noget, som saa let
maatte kunne skee under Digtets Forplantelse gjennem mange Aarhun-
dreder ved mundtlig Overlevering. Valaen afbryder denne Skildring,
som paa en Maade kan siges at gjælde Verden som den er, Verden
medens den og de med samme saa nær forbundne Aser endnu staa ved
Magt, — og hun skuer nu hen mod det fjoerne Tilkommende, mod
Verdensundergangen :
Mangt hun veed, over herlige Guders
videre frem hun fkuer, grumme Ragnarok.
Med disse Ord antyder hun de nye Shner, som nu udbrede sig for
hendes Seerøie, idet hun strider til at kvæde om den store endelige Kamp,
som forestaar mellem Aserne paa den ene Side og de dem og deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
