- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 1. Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i Middelalderen /
134

(1866-1867) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 3. Vafthrudnismaal - 4. Grimnismaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134 Digtekunsten og den poetiske Literatur.

dan, idet han dog tillige lader Gagnraad vide, at han ei kommer
bort igjen-, medmindre han i Ordverlingen viser sig som den kløgtigste.
Vafthrudner er først den spørgende og Gagnraad den svarende; siden
skifte de Rolle: Gagnraad spørger og Vafthrudner svarer. Samtalen
angaar mythologiske Gjenstande; paa et Vers Spørgsmaal følger et
Vers Svar. Tilsidst siger Gagnraad:

Meget jeg for, Hvad mælte Odin
meget jeg fristed’, sin Søn i Øret,
mangen Magt jeg prøved’! før paa Baalet han bares?

-Da merker Vafthrudner, med hvem han har kappets i Kløgt, og
udbryder i det sidste Vers (55):

Ingen Mand det veed, · Nu jeg med Odin kjæmped’
hvad i aarle Fortid i kloge Ord;
du i Øret sagde din Søn. du er altid af Væsener visestl

Med feige Mund jeg mælte
min gamle Viisdom
og om Ragnarøk.

Digtet oplyser fortræffelig mange vigtige Punkter af Asalæren,
men nærmer sig ikke paa langt Hold Vøluspaa i poetisk Høihed. Det
viser sig mere som Tolk for den grublende Forstand end for den begei-
strede religiøse Følelse.

Versarten er, paa enkelte Undtagelser nær,«regelmæssigt serlinet ·
Fornyrdalag. Kvadet findes ogsaa i den arnamagnæanske Pergaments-
bog, og Afvigelserne mellem begge Haandskrifter ere i det Hele ikke
væsentlige Vi maa altsaa antage, at Texten af dette Digt er os
temmelig uforvansket levnet·

4. Grimnismaal.

Dette Kvad er iJndhold nær beslægtet med det næst foregaaende,» »
ligesom det ganske ligner det i Versform Det indledes ved en For-
tælling i ubunden Stiil, hvilken bærer Præget af en høi Ælde og
rimeligviis har ledsaget Digtet saagodtsom fra dettes første Tilblivelse·

En Konge Hraudung1) havde to Sønner, Agnar og Geirrød.

1) Hraudungr findes i Skalda som Navn for en Hærkonge (Arnam. Udg. 1.
547. Egilssons Udg. S. 111 a.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/1/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free