Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 2. Haavamaal - 3. Vafthrudnismaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre Edda. Haavamaal. 133
Digtet angiver her sit eget Navn: Haavamaal (Hxi.vamx-il),
hvilket maa forklares: den Høies d. e. Odins Tale. Det fremstiller
med Troslab et Billede af Nordmændenes Folkeaand under Asatroens
Indflydelse, af deres Begreber om Ret og Uret, om Sømmelighed og
Usømmelighed, om Klogskab og Taabelighed, —- Begreber, som vist nok
ikke Christendommen altid kan billige, men som dog i det Hele tyde
hen paa et høihjertet Sindelag, en sund Forstand og en frisk Livskraft
hos det Folk, hvor de havde hjemme. ·
Den Versart, som i den langt overveiende større Deel af Haa-
vamaal anvendes, er den saakaldte chsdaheittr eller det sexlinedeForn-
yrdalag, der dog ikke strengt binder sig til de sex Linier i Verset, men
undertiden anvender ni, idet Verset har tre Afdelinger istedetfor de
almindelige to og undertiden ogsaa anvender syv eller otte Linier, idet
den sidste af de to Linier, der have Bogstavrimet i sig selv, fordobles
eller endog tredobles uden dog derfor at opgive sin Eiendommelighed,
som i følgende Vers (V. 135):
Ad graahaaret Lærer belærende Ord,
lee du aldrig! fra den, som hænger med Ham,
Ofte er godt, hvad de Gamle sige. som prunker med Pjalter
Ofte lyde fra skrumpne Belg og har Tilhold blandt Træle.
Paa enkelte Steder anvender ogsaa Digtet det almindelige Forn-
yrdalag, men da uden at hinde sig til de otte Linier i Verset, blot
at to og to Linier have Bogstavrim tilfælles Haavamaal findes alene
i den kongelige Pergamentsbog·
3. Vafthrudnismaal.
Dette er et mythologisk Digt i Samtaleform. Det aabnes med
en Samtale mellem Odin og Frigg. Odin tilkjendegiver sin Hensigt
at besøge den vise Iøtun Vafthrudner for at sætte hans Kundskaber
paa Prøve. Frigg fraraader Reisen; men da Odin vedbliver med Sit,
» saa ønsker hun ham Lykke. Odin farer afsted og optræder i Vafthrud-
ners Hal under NavnetGagnraad d. e. den gavnlige Raadgiver; han
siger, at han er kommen for at prøve Vafthrudners Viisdom i en Ord-
verling, og Iotunen erklærer sig villig til at indlade sig paa en saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
