Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 7. Hymiskvida
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
og gik derpaa til Hymers Hal. Tyr mødte sin Farmoder, der havde
ni hundrede Hoveder, men traf ogsaa sin fagre guldprydede Moder, der
rakte ham en Velkomstdrik1). Hun sagde de Komne, at hendes Mand
var nøieregnende med Gjester, og skjulte dem derfor·under Kjedler
(V. 1—9).
Silde fra Soen »See, hvor de sidde
strenge Jøtun, under Salens Gavl,
vredladne Hymer saa de sig skjule,
kom til sit Hjem, » Sulen staar i Veien.«
ind gik i Salen, Sønder sprang Sulen
Joklerne braged’z for Jotunens Syn,
paa Karlen, som kom, men Bjelken i to
var Kindskogen rimet. alt var brusten·
»Vcer, Hymerl hilset, Otte Kjedler
i Huen blid! fra Knagen fprat,
din Søn er kommen een blev kun heel
til dine Sale, af de hamrede Gryderz
hati som vi vented’ frem nu de gik,
af lange Vei. men gamle Jotun
Ham følger maalte med Øiet
vor herlige Fiende, fin Modstander skarpt (V. 10———13).
Mændenes Ven,
Veor han l)eder.«
Hymer følte sig ikke synderlig vel til Mode, da han saa Jøtun-
slægtens Fiende staa for sig paa Gulvet. Han vilde alligevel berede
de Komne en gjestfri Modtagelse Han lod strar tre Tyre slagte og
sætte paa Ilden. Men Thor alene aad to af dem, før han gik til
Sengs. Hymer fandt dette drøit og sagde næste Dag, at nu fik de
leve af den Fisk, de selv kunde veide. Thor var villig at ro paa
Søen, men bad om Agn. Hymer sagde, at den kunde han selv skaffe
sig af Orerne. Thor vred da Hovedet af en Ore til Forskrækkelse
for Hymer, der nu fandt, at hans Gjest var langt værre, naar han
kom i Virksomhed, end naar han sad stille. Iøtunen vilde nu ikke ro
saa langt ud, som Thor vilde, men denne raadede (V. 14——20).
1) Vi faa altsaa her den Oplysning, at Tyr paa Fædrene var af Jøtunæt,
men paa Mødrene af Asernes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
