Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 6. Harbardsljod - 7. Hymiskvida
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre Edda. Harbardsljod. Hymiskvida. 145
eller Odins Mund intet andet vil sige end de med Landbruget anstrængt
syslende (trællende) Bønder, ——— lægger man, siger jeg, Merke hertil,
saa bliver det vel høist rimeligt, at det egentlig er Modsætningen mellem
Bondelivet og Krigerlivet, hvilken den gamle Skald i dette Kvad
billedlig har villet skildre. Selv maa han da tænkes at have hørt til
Krigernes eller Vikingernes Tal, at have været en Odinsdyrker i dette
Navns mere indskrænkede Betydning; og derfor gaar det her ud over Thor,
der fra Først til Sidst stilles i Skyggen og bliver spottet af Harbard.
Det synes da troligt, at de mange og vistnok især i Norge saa hyppig
fremførte Lovkvad til Thors Ære kunne have opfordret en eller anden
aandfuld, men vild Bitingskald til at hæve sin sYndlingsgud og sit
Yndlingsliv paa den af Bønderne saa meget priiste Thors Bekostning 1).
Seet fra dette Standpunkt vinder Harbardsljod en høiere Betydning
Harbardsljod sindes ogsaa i den arnamagnæanske Pergamentsbog,
men her mangler Begyndelsen lige til henimod Slutningen af det 19de
Vers, hvilket er næsten den første Halvdeel af Digtet. J det Levnede
stemmer Texten her i alt Væsentligt med den i den kongelige Perga-
mentsbog
7. 4Hicxmiskvida.
Dette Kvad handler om en af Thors store Gjerninger og er digtet
til hans Priis. Det har ingen prosaiske Tillæg.
Aserne kom paa en Fiskefangst til Oger og vilde gjerne have et
godt Drikkelag hos ham. Men de udsandt, at han manglede Kjedel at
brygge Øllet i. Da Thor alligevel forkyndte ham, at han ofte skulde
gjøre Drikkelag for Aserne, saa bad den ængstede Jøtun, at Thor vilde
bringe ham en Kjedel, der var stor nok til, at han kunde brygge Øl
for dem alle. Men hvorledes skulde man nu faa fat paa en slig
Kjedel? Tyr vidste her Raad og sagde til Thor i Eenrum, at hans
Fader Hymer, en storklog Iøtun, der boede ,,østenfor Elivaager, ved
Himmelens Ende,« eiede en Kjedel, der var en Nast (Miil) dyb, hvilken
de vel med Sluhed kunde faa.
Begge Guder gave sig med Has·t paa Veien. Thor efterlod sine
Bukke hos en Egil, der maa antages at have været Hymers Nabo,
1) Jfr· Ludw. Uhland: Sagenforschungen 1. 84———95.
R. Keyser. Nordm. Literatur i Middelalderen 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
