Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 10. Vølundarkvida - 11. Alvismaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
er en Søn af Kong Vilkinus og en Havfruz Velents Søn er Vidga,
der udentvivl falder sammen med Goternes Helt"Vidicula1), der af
Angelsarerne kaldtes Wudga2). I Didriks Saga fremstilles denne
Vidxja som en af Didriks tappreste Kjæmper, og fra de tydske Sagn
synes han igjen at være gaaet over i de danske og norske Kjæmpeviser
under Navnet Vidrik Vertandssøn· De gamle tydske Sagn om
Vølund eller Velent have saaledes ganske vist været mere omfattende
end det norske, som det her i Vølundarkvida fremstilles; men denne
Fremstilling er den ældste, der er os levnet.
I det gamle Norske bruges Ordet vvlundr ofte i Betydningen
Kunstner3), og Personen sammenstilles med den græske Dædalus;
deraf Labyrinth oversat ved vdlundarhüs. Det samme er Tilfældet
med Weland i det Angelsariskez ogsaa det bruges i Betydningen af -
Kunstner, og som Personsnavn sammenstilles det med Dædalus· Bø-
lunds Flugt ved Hjælp af kunstige Vinger knytter ogsaa det germaniske
Sagn· til det græske
Alle de anførte Omstændigheder tilsammentagnez Sagnets Udbredthed
og Vølundnavnets Betydning, —- gjøre det høist sandsynligt, at det
egentlig er en ældgammel germanisk Mythe, som har staaet uafhængig
af Asatroens øvrige Gudesagn, og som har skullet udtrykke Aandsgavernes
(Klogskabens, Kunstens, Slughedens·, alt personificeret i Vølund) Ud-
vikling under Modgang og Ulykker, og deres endelige Seier over alle
af Avindsyge og Ondskab (Nidud) skabte Hindringer.
Vølundarkvida har foruden i den kongelige Pergamentsbog
ogsaa staaet i den arnamagnæanskez men her er blot Begyndelsen til
den prosaiske Indledning os levnet. Versarten, som anvendes i Digtet,
er heelt igjennem det frie Fornyrdalag
11. Alvismaal.
Emnet er i dette Kvad en Samtale mellem Thor og en Dverg
Alvis, der frier til hans Datter. Thor vil ikke give Alvis Møen,
med mindre Dvergen kan underrette ham om Alt, som han ønsker at
1) Jornandes (Lindenbrogs Udg.) S. 86, 115.
2) Sodpes widsid L. 248.
3) F. Ex. i det gamle Eddadigt Hamdismaal V. 7. Munchs Udg. 163 b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
