Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 12—14. De tre Helgakvider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvadet om Helge Hjørvardssøn. 161
Det er høist rimeligt, at hele denne Samtale oprindelig har ud-
gjort et Digt for sig, der har støttet sig til et norsk Lokalsagn om et
underlig dannet Sømerke, der skulde være en til Steen forvandlet
Iøtunkvinde. ,
Efter denne Episode følger igjen et prosaisk Stykke. Kong Helge
var en stor Kriger. Han tom til Kong Eylime og beilede til hans
Datter Svaava. De lovede hinanden Troskab (veittusk varar) og
elskede hinanden høit. Svaava var hjemme hos sin Fader, men Helge
paa Hærtog· Svaava vedblev at være en Valkyrje som før. Hedin,
Hjørvards ældste Søn, var hjemme hos sin Fader i Norge Han for
ene hjem fra Skoven en Juleaften og traf en Troldkvinde, som" red
paa en Ulv og havde Orme til Tømmer. Hun bød Hediii sin Kjær-
lighed, men han afslog den. »Det,« sagde hun, ,,stal du undgjælde ved
Bragehornetl«« Om Kvelden bleve høitidelige Løfter gjorte; Sonegalten
blev fremledetz Mændene lagde paa den sine Hænder, idet de gjorde ’
Løfter ved Bragehornet. Hedin gjorde nu det Løfte at ville eie Svaava,
Eylimes Datter, sin Broders Elskede. Men han angrede strax sit Løfte
saa heftig, at han paa vildsomme Veie vandrede syd i Landene (suör zi,
lönc·l), indtil han traf Helge.
Her begynder igjen Digtet, der nu lige til Slutningen svarer i
Versformen til de elleve første Vers. Helge byder sin Broder vel-
kommen, spørger om Nyt fra Norge og undres over, hvi Hedin saa
ene er kommen for at sinde ham. Hedin aabenbarer angerfuld sit ube–
sindigeLøfte; men Helge trøster ham: han er stevnet til Kainp om
tre Nætter og har en Anelse om, at han ei vil komme derfra med
Livet; da kan endnu Alt blive godt. Hedin føler hans Ædelmod og
udbryder:
Du sagde, Helge! « Bedre dig sømmer
at Hedin var Sverdet at rpdne
Godt verd af dig end Fred at give
og store Gaver? dine Fiender (V. 31—34).
En prosaisk Bemerkning underretter os om, at Helge talede, som
han gjorde, fordi han anede sin nærforestaaende Død, og at det var
hans egne Fylgjer, der havde viist sig for Hedin, da denne saa Kvinden,
der red paa Ulven·. Den, som Helge havde aftalt Kampen med om tre
R. Keyser. Nordm. Literatur i Middelalderen 1 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
