Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 12—14. De tre Helgakvider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
i Hatafjord, og Atle holdt Vagt den første Deel afsNatten; da kom
Hrimgerd, Hates Datter, til ham.
Samtalen mellem Hrimgerd og Atle, i hvilken Helge tilsidst ogsaa
blander sig, udgjør tydeligen et eget Afsnit af Digtet, der endog
udmerker sig fra det øvrige ved en egen Versart. Medens det øvrige
er almindeligt frit Fornyrdalag, er denne Samtale i serlinet Fornyrda-
lag eller Lj66aheittr, dog i dettes friere Form. Den udgjør ·19 Vers
(V. 12——30). Tonen i den er temmelig grov, som man maa vente,
naar en Iøtunkvinde med Hestehale er en af de Talende Man truer
hinanden gjensidig og praler af sin Kraft. Hrimgerd vil sove en Nat
hos Helge til Bod for sin Faders Drab, men henvises til den
værste Thurs som en for hende passende Mand. Da siger Hrimgerd,
idet hun henvenders sig til Helge:
Hende du foretrak, Helge!
som Havnene speided’
i Nat og Mændenes Mængde;
med straalende Mi-
ei maale mig jeg kunde;
Helge spørger hende:
Hør Du nu, Hrimgerd!
hvis jeg din Harm dig bøder,
sig du da Helten heel nøie:
Hun svarer:
· Der var tre Flokke Møer,
dog Een for i Spidsen,
en Mø, hvid under Hjælmen;
Gangerne sig rysted’,
gled af deres Maner
Da udbrød Atle:
J Øst see nu, Hrimgerd!
har ikke Helge
med Dødsord dig dræbt?
Paa Land og paa Hav
hjulpne ere Ædlingens Mænd,
frelst er hans Flaade.
her steg hun paa Land af Havet
og fæstede saa Eders Flaade;
hun ene det volder,
at ikke jeg mægter
Fyrstens Mænd at fordærve.
Var det Væsen ene,
som Ædlingens Flaade bjerged’,
eller fore de flere tilsammen?
Dug i dybe Dale,
Hagl i høie Skove,
det bringer gode Aar paa Jorden;
Alt var mig saart, hvad jeg saa.
Dag er nu, Hrimgerd!
dig bar opholdt
Atle til din Undergang;
et Havnemerke stygt
man skuer med Latter
der, hvoriSteen du staar (V.2«6—30).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
